‹ Tilbage1461 Koncenton Laerkevej INT Bolig Master 1

Kampen om kvadratmeterne: de eftertragtede ungdomsboliger

Efterspørgslen på ungdomsboliger i de større danske byer bare vokser og vokser. Særlig i København og Aarhus er der hård kamp om kvadratmeterne.

I de store byer skaber en høj befolkningstilvækst et presset ejendomsmarked, hvor de 25.000 unge mennesker, der hvert år starter på en videregående uddannelse, kæmper en hård kamp for at finde deres første bolig.

Mange forældre vælger at give de unge en hjælpende hånd igennem forældrekøb. De betalingsstærke forældre har dog været med til at øge presset på markedet for mindre lejligheder. En undersøgelse fra realkreditrådet viser således, at udbuddet af små lejligheder i de fire største danske byer er faldet med 5% over det seneste år, og at lejlighedspriserne generelt er stigende.

Befolkningstallet i de store byer stiger

Behovet for lejeboliger til studerende er derfor massivt, og det vil næppe blive mindre i de kommende år, hvor alle fremskrivninger tyder på en fortsat befolkningstilvækst i byerne. Danmarks Statistik anslår således, at befolkningstallet over de næste 10 år vil stige med 19% i København og 12% i Aarhus.

Hos Koncenton har vi igennem vores investeringer i ungdomsboligprojekter i Aarhus og København også erfaret, hvor stort behovet er. Som eksempel fik vi næsten 2.000 skriftlige henvendelser på bare tre dage i forbindelse med udlejningen af 179 ungdomsboliger på Nørrebro, hvor 400 unge også mødte op til åbent hus. Det understreger for os, at ungdomsboliger er et stærkt investeringsområde, som også fremover vil have en meget central position i vores portefølje.

Vil du vide mere om en helt ny type forældrekøb, der giver anvisningsret til mere end 300 lejligheder i København og Aarhus?  Så læs om Koncenton Metropol her >>