‹ TilbageAktiefald

Nye tal: Ejendomspriserne stiger fortsat trods et dårligt halvår for aktiemarkedet

Der har været store udsving på aktiemarkedet gennem 2016, hvilket får flere af de store spillere til at se sig om efter alternative investeringer. Ejendomsmarkedet er et oplagt bud med fortsat stigende priser i særligt landets største byer.

Efter fire år med glade investorer og overordnede kursstigninger på i alt 145% for landets eliteindeks C20 Cap, viser en status for 2016, at danske aktier samlet set har tabt 3% i første halvår.

Til Børsen siger Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA:

”Det har været volatilt, det har været uroligt, og der har været mange faktorer i spil.”

Nedturen startede allerede i januar, hvor især de historisk lave oliepriser pressede markedet. Derudover spillede frygten for amerikanske rentestigninger og et kinesisk marked i uro også ind på det dalende indeks, og senest har Brexit haft negative konsekvenser for udviklingen.

De store spillere finder alternativer

Dermed tyder meget på, at 2016 kan blive et afkastmæssigt nul-år, og det får flere af de store spillere til at se sig om efter alternativer til aktiemarkedet.

F.eks. har Danica Pension solgt ud af deres aktier og i stedet kastet sig over alternative investeringer. Det ses også hos PFA, som i jagten på højere afkast har skruet massivt op for alternative investeringer og bl.a. har fordoblet selskabets samlede ejendomsportefølje. Og netop ejendomme er de ikke ene om at fokusere på.

En undersøgelse foretaget af Finans og Jyllands-Posten viser, at 12 af landets pensionsselskaber samlet set vil købe og bygge ejendomme for 45 mia. kr. fra 2015-2017. Det hæver de samlede ejendomsinvesteringer blandt pensionsselskabernes porteføljer fra 90 mia. kr. medio 2014 til 135 mia. kr. i 2017.

Meget tyder på, at den strategi giver pote. Igennem flere år har priserne på ejerlejligheder været stigende, og helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at tendensen fortsætter.

Nye tal: Ejendomsmarkedet fortsætter positiv udvikling

Således steg priserne på ejerlejligheder på landsplan med 10,1% fra starten af 2015 til starten af 2016. Og på trods af det nedadgående aktiemarked, fortsatte tendensen ind i 2016, hvor man i første kvartal så en samlet stigning på 3,3%.

Landets yderområder er generelt forbundet med en større usikkerhed end landets større byer. Således faldt priserne f.eks. i Region Syddanmark med 2,5% i første kvartal af 2016, mens de i Region Hovedstaden steg med 3,8%.

Men formår man at sætte sig ind i ejendomsmarkedet, er der altså ikke noget, der tyder på, at man ikke også i fremtiden kan lave en langsigtet investering med solide, høje afkast som et godt alternativ til aktiemarkedet og obligationerne, der heller ikke har budt på store afkast i de seneste år.

Koncenton forsøger at imødekomme investorerne, der er ude efter et alternativ til aktier og obligationer.

”Vi er et investeringsfællesskab, som køber investeringsaktiver op på baggrund af et stort kendskab til markedet. Vi ved, hvordan en ejendom kan udvikles og tilføres værdi,” siger Oliver Peters, der er partner og investeringsdirektør i Koncenton.

Koncentons målgruppe er semi-professionelle investorer med frie midler eller pensionsmidler samt selskabsinvestorer, der ønsker en stabil formuevækst gennem en ejendomsopsparing. 

SE KONCENTONS AKTUELLE PROJEKTER HER