‹ TilbageIMG 3155 Copy

Dugfriske billeder fra byggeriet i Søborg

Tager man en tur forbi Søborg Hovedgade 96-102, ser det på nuværende tidspunkt ikke ud af meget. Men maskiner, håndværkere og ikke mindst det store hul i jorden afslører dog, at noget er på vej på adressen, der kommer til at huse Koncentons aktuelle ejendomsprojekt.

-

Selvom ejendommen i investeringsprojektet Koncenton Søborg Hovedgade først forventes færdigbygget primo 2017, er byggeriet så småt gået i gang. Ejendommen, med en købspris på omkring DKK 200 mio., kommer bl.a. til at indeholde 53 lejligheder, fire erhvervslejemål og en parkeringskælder - og det er netop parkeringskælderen, der er forklaringen på det store hul, der i øjeblikket er at finde på Søborg Hovedgade.

1. etape af byggeriet er nemlig parkeringskælderen, der skal indeholde 42 p-pladser. Oven på denne bygges ejendommen i fem etager, hvormed de fremtidige beboere får en flot udsigt over Søborg Kirke og det hyggelige gårdmiljø, der etableres på ejendommens nordøstvendte side. I starten af 2016 fortsætter byggeriet med ejendommens stueplan, og allerede ultimo 2016 forventes en af stueetagens lejere, Lagkagehuset, at flytte ind og etablere bageri og caféområde. Dermed kommer ejendommen til at bidrage til det pulserende liv på Søborg Hovedgade, hvor adskillige special- og dagligvarebutikker allerede har hjemme. 

Se billederne fra byggeriet - og en tegning af den færdige ejendom - her:

(Billederne er taget under et besøg på byggepladsen 26. november 2015)