OBTON KONCENTON MILJO 145

Koncentons kommentar vedr. Finanstilsynets redegørelse marts 2017

I forbindelse med en temaundersøgelse (baseret på governance, risiko og compliance) for ejendomsforvaltere i marts 2017 gav Finanstilsynet påbud om, at selskabet skal sikre, at risikostyringsfunktionen har de nødvendige ressourcer, at bestyrelsen får den nødvendige risikorapportering, og at selskabet har en effektiv risikostyringsfunktion. Selskabets bestyrelse fik endvidere påbud om at fastsætte en politik for operationelle risici.

Koncenton har naturligvis taget kritikken til efterretning – det er på alle måder vigtigt for os at leve op til Finanstilsynets krav - og har umiddelbart efter besøget implementeret de nødvendige tiltag for at imødekomme kritikpunkterne.

Konkret har Koncenton ansat tre nye medarbejdere, hvis arbejdsopgaver blandt andet er at forbedre Koncentons risikostyring og -rapportering.

Samtidig har vi efterfølgende sørget for, at der på hvert bestyrelsesmøde er en rapportering vedrørende risiko – og derudover har vi implementeret en ny it-løsning til at opsamle risikodata og på den måde få en endnu mere effektiv risikostyringsfunktion og minimering af de operationelle risici.

På tidspunktet for påbuddet havde Koncenton allerede en risikostyringspolitik, men da Finanstilsynet også krævede, at vi skulle have en separat politik for operationel risici, har vi også udarbejdet og implementeret denne.

Alle forbedringstiltag er blevet accepteret af Finanstilsynet.