Mød Louise Nørskov

"Vores arbejdsplads er noget helt unikt. Jeg har aldrig før oplevet så stærkt et sammenhold på en arbejdsplads. Vi bliver virkelig værdsat som medarbejdere, og der bliver generelt gjort meget for at styrke fællesskabet og trivslen."  


Kontorassistent
Ansat siden 2015

Hvad er din funktion i virksomheden?

Jeg er ansat som kontorassistent i Koncentons selskabsadministration. Vi kontrollerer, at alle købsaftaler bliver indleveret med al den lovpligtige dokumentation, og at de overholder de gældende regler. Herefter registrerer vi dem i ejerbøgerne, som vi også opdaterer løbende.

Herudover sørger vi også for at registrere alle indbetalinger og efterfølgende gennemføre kapitalforhøjelse i selskaberne, så vi kan udstede aktier til investorerne. I samarbejde med driftsafdelingen sørger vi også for at indkalde til generalforsamlinger og udbetale udbytte.

Hvorfor valgte du i sin tid at blive en del af Koncenton?

Oprindeligt blev jeg ansat i vores søsterselskab Obton i 2015 i et barselsvikariat. Da Koncenton startede op i 2016, var jeg derfor med til at skabe rammerne for selskabsadministrationen i Koncenton, og derfor har det været naturligt for mig at forblive en del af det..

Hvorfor er du her stadig i dag?

Fordi jeg stadig kan se mig selv i virksomhedens værdier, og det fokus vi har på at hjælpe hinanden og vores investorer. Det er vigtigt for mig at kunne yde en høj og ærlig service over for vores investorer og mine kolleger. Det kan jeg her, fordi jeg har de bedste kolleger at sparre med og samtidig selv har stor indflydelse på, hvordan mine arbejdsopgaver løses.  

Hvad er du særligt glad for i dit job?

Jeg har de bedste kolleger, og virksomheden er inde i en spændende udvikling, hvor jeg føler, at jeg kan være med til at gøre en forskel.

Hvad er det bedste ved Koncenton som arbejdsplads?

Vores arbejdsplads er noget helt unikt. Jeg har aldrig før oplevet så stærkt et sammenhold på en arbejdsplads. Vi bliver virkelig værdsat som medarbejdere, og der bliver generelt gjort meget for at styrke fællesskabet og trivslen - både når vi er på arbejde, men også når vi fejrer vores succeser.  

Relaterede artikler

Mød Anders Retz Johansson

"Jeg synes, det er rigtig spændende at have den daglige kontakt med investorerne."

Mød Henrik Øst Andersson

"Det er diesel på min motor at komme ud at møde positive og inspirerende mennesker."

Mød Peder Stampe

"Jeg elsker mit arbejde og mine kolleger, og jeg nyder den tillid, der bliver udvist samt den fleksibilitet, der er i jobbet."

Mød Peter Graugaard

"Det er et udfordrende job, hvor kvaliteten i det, vi leverer hver dag, er rigtig høj."