Koncenton og Obton flytter i unikke rammer på Aarhus Ø

Det nybyggede Nicolinehus bliver base for Koncenton og Obton, når byggeriet står klart på Aarhus Ø i 2023. Flytningen er en del af en ambitiøs vækstplan.


Et topmoderne kontorlandskab med udsigt over vand og havneliv bliver det nye domicil for både Koncenton og Obton, der er hører under Obton Group.

"Vi har høje ambitioner og forventer kraftig vækst de kommende år, og derfor har vi brug for mere plads. Det har vi fundet i Nicolinehus, der er under opførelse og ventes færdigt på Aarhus Ø, så vi kan flytte ind i begyndelsen af 2023," siger Anders Marcus, medstifter og direktør i Obton Group.

I Nicolinehus bliver kontorarealet tredoblet til mere end 6.000 kvadratmeter, så der er plads til det voksende antal ansatte.

Det vigtigste råstof

Frem mod indflytningen forventer vi at ansætte yderligere 100 nye medarbejdere, der skal medvirke til at gennemføre vores vækstplaner. 

”Vi er afhængige af dygtige medarbejdere. Det er vores vigtigste råstof. Derfor ønsker vi at være en af Østjyllands mest attraktive arbejdspladser, der tiltrækker de bedste ansøgere fra området. Her tror vi på, at et så arkitektonisk spændende domicil som Nicolinehus på Aarhus Ø i sig selv kan være med til at skabe opmærksomhed om vores virksomhed. Både overfor nye medarbejdere, men også i international sammenhæng, hvor man ikke skal underkende signalværdien i, hvordan man bor. Så vi glæder os meget til at flytte ind,” siger Anders Marcus.

De helt rette rammer

Nicolinehus kommer til at ligge mellem Havnebadet og Aarhus Lystbådehavn og kommer foruden Koncenton og Obton til at rumme lejligheder, restauranter, fitness- og indkøbsfaciliteter, en central markedshal og et stort parkeringsrum med 450 p-pladser i kælderen.

”I Koncenton ved vi, hvor stor betydning det har, at man færdes i behagelige og inspirerende rammer. De moderne omgivelser i Nicolinehus vil netop medvirke til, at vi får de optimale rammer til at kunne præstere og udvikle virksomheden, som vi ønsker,” siger adm. direktør i Koncenton Peter Krogsgaard Jørgensen.  

Bæredygtigt byggeri

Nicolinehus opføres med en høj grad af bæredygtighed for tanke og lever op til standarderne i en DGNB Guld-certificering. Det har haft stor betydning i valget af nyt domicil.

”Vi oplever i Koncenton rigtig stor interesse for de bæredygtige ejendomsprojekter, som vi udbyder. Der er indbygget en høj grad af fremtidssikring i klima-perspektivet, og samtidig bliver det uden tvivl en daglig glæde at færdes i mere miljøvenlige rammer,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Stor fremgang

Koncenton og Obton beskæftiger i dag godt 230 ansatte, som primært sidder i Prismet i det centrale Aarhus, og her har man kunnet konstatere massiv fremgang de seneste år.

Koncenton var både i 2019 og 2020 den største danske ejendomsinvestor i Danmark målt på transaktionsvolumen. Sammen med mere end 2.500 investorer har Koncenton investeret i 77 store boligudlejningsejendomme med flere end 4.600 boliger.

Tilsvarende hører søsterselskabet Obton i dag til blandt Europas største investorer i solenerg og. råder sammen med flere end 3.600 investorer over 900 solcelleparker til en værdi på 14,7 mia. kr.

Relaterede artikler

Hæder til guldklædt Koncenton-ejendom

Aarhus Kommune har uddelt sin årlige arkitekturpris, og blandt de nominerede i år var en af Koncentons mere opsigtsvækkende ejendomme.

Seniorerne flytter ind: Koncentons første seniorbofællesskab står klart

Efterspørgslen efter nye seniorboliger er stor hos Koncenton, der netop har afsluttet opførelsen af de første seniorbofællesskaber.

Koncenton gennemfører attraktiv handel med eftertragtet ejendom

Koncenton sælger den nyopførte ejendom Poppelstykket i Valby i København kort tid efter færdiggørelsen.

Koncenton og AGF i nyt partnerskab med bæredygtige værdier

Koncenton bliver ny partner i superligaklubben AGF.