Som investor hos Koncenton har du flere muligheder for at sælge dine aktier.
Længere nede på denne side kan du læse om to exit-eksempler med hhv. et individuelt salg og et samlet salg.
Du kan til enhver tid vælge at sælge dine aktier, når timingen er rigtig for dig. Det er muligt, fordi dine Koncenton-aktier er omsætningspapirer og noteret i værdipapircentralen.
I praksis sætter du dine aktier til salg - til en kurs du selv vælger - på vores online salgsbørs, som er tilgængelig via Koncentons investorportal.
Med denne løsning står du selv for al kontakt med køber og den efterfølgende overførsel af aktierne i samarbejde med din og købers bank.
Hvis du indgår en formidlingsaftale, er det Koncentons investeringskonsulenter, der finder en køber til dig ud fra den pris, I har aftalt.
Aftalen løber over seks måneder og gælder kun salg af aktier fra en nominel værdi af 750.000 kr.
Når investeringskonsulenterne sælger aktierne til en tredje part, modtager Koncenton A/S et honorar på 5% af salgssummen. Bliver der ikke fundet en køber inden for seks måneder, betaler du ikke for servicen.
Alle investorer tilbydes strukturerede exit-muligheder efter 5 og 10 år. Som hovedregel er det hensigten, at et projekt sælges i år 10, og at man dér laver et samlet exit, hvis salgsprisen er attraktiv.
Allerede efter år 5 skal Koncenton dog fremlægge for generalforsamlingen, hvad prisen - baseret på mæglervurderinger - vil være for et eventuelt salg af ejendommen(e).
Strategien omkring et endeligt salg vedtages af selskabets generalforsamling.
Hans Erik Pedersen er revisor og en rutineret investor.
I forbindelse med et generationsskifte solgte han i maj 2020 sine aktier i ejendomsfonden Koncenton Metropol A/S. Det tog cirka 14 dage fra han kontaktede Koncenton, til salget var gennemført.
Det blev et succesfuldt exit, som han ser tilbage på med stor tilfredshed. Det fortæller han om i denne video.
Afspil video
Se selve regnestykket over investeringens forløb nedenfor.
Mit exit-forløb har virket utrolig professionelt. De aftaler, vi har haft, er blevet overholdt, og det, jeg er blevet lovet, da jeg startede, er mere end opfyldt. Det er gået lige efter bogen, simpelthen.
Hans Erik Pedersens investering hos Koncenton forløb således:
På vegne af en række investorer solgte Koncenton i 2018 et nyopført ejendomskompleks på Ib Schønbergs Allé i Valby med 228 studieboliger til den europæiske ejendomsfond DFI.
Det betød, at investorerne i projektet opnåede det, der svarer til ca. syv års afkast ud fra det oprindelige budget - efter kun 17 måneder.
Langt størstedelen af investorerne valgte efterfølgende at genplacere deres gevinster i en ny Koncenton-ejendom.
Det samlede salg af ejendommen på Ib Schønbergs Allé er et godt eksempel på et succesfuldt exit, som i den grad kom vores investorer til gavn. Det er samtidig et stort skulderklap til vores investeringskoncept.