Peter Krogsgaard Jørgensen

Peter Krogsgaard Jørgensen kan se tilbage på en solid erhvervskarriere med flere succesrige virksomhedssalg i forskellige brancher. Gennemgående for hele karrieren har det været, at hver gang han har nået et mål, så har han sat sig et nyt, gerne lidt højere.

Det er målene, der motiverer ham i det daglige, og det er resultaterne, der giver ham tilfredsheden og glæden ved det, han laver.

Karrieren som iværksætter og virksomhedsleder byder indtil videre på flere højdepunkter. Et af de største blev nået, da Peter Krogsgaard Jørgensen i 2005 solgte sin første virksomhed.

Det var reklamevirksomheden A-Dale Communication A/S, der med stor succes lavede annoncefinansierede tryksager.

Det var også her, at han mødte Anders Marcus, som han siden har drevet flere virksomheder sammen med.

I 2006 stiftede de to investeringsselskabet Obton, der udbyder investeringer i solcelleparker rundt omkring i Europa.

Peter Krogsgaard Jørgensen og Anders Marcus spottede et hul i markedet for investorer, der gerne ville investere i solcelleparker, men som ikke kunne løfte de ofte store investeringer alene.

Interessen for at benytte Obton som investeringspartner på alternative solcelleinvesteringer er vokset markant over årene, og det fik i 2015 Peter Krogsgaard Jørgensen og Anders Marcus til at brede konceptet ud til ejendomme.

I 2015 startede de derfor Koncenton, der udbyder investeringer i udlejningsejendomme i de største danske vækstbyer. Selskabet er vokset eksplosivt siden sin begyndelse og har i dag flere end 2.500 investorer og mere end 12 mia. kr. under forvaltning fordelt på 80 ejendomme.

Sideløbende med udviklingen af Koncenton og Obton har Peter Krogsgaard Jørgensen og Anders Marcus med succes drevet flere smykkevirksomheder. I 2011 solgte de en smykkevirksomhed, som de drev sammen med designeren Mads Ziegler, til kapitalfonden Capidea.

I dag er Peter Krogsgaard Jørgensen adm. direktør og partner i Koncenton, hvor han foruden den overordnede ledelse også beskæftiger sig med. Desuden er Peter Krogsgaard Jørgensen partner i Obton Group Holding A/S, der er moderselskaber for Koncenton og Obton.

Peter Krogsgaard Jørgensen og Anders Marcus valgte i 2020 at sælge 45 pct. af aktierne i Obton Group til den nordiske kapitalfond FSN.

Øvrige ledelseshverv

Udtalelser fra Peter Krogsgaard Jørgensen

Hvis du har brug for en udtalelse fra Peter, så henvend dig til pressekontakt Jannik Brinch på tlf.+45 30 73 52 69 eller e-mail: jbh@koncenton.com.