Studiestart skaber akut behov for 22.000 boliger
Næsten 66.000 unge er netop blevet optaget på en videregående uddannelse. Det er 50 procent flere end for bare 10 år siden, og ifølge Dansk Byggeri betyder det, at der lige nu er behov for 22.000 studieboliger. Af samme årsag har forældrekøb i en årrække været et udbredt fænomen. Dog findes der nu investeringsalternativer, som kan give de unge adgang til drømmeboligen, samtidig med, at man som investor spreder risikoen og får et godt afkast.
Boligmanglen er størst i København og Aarhus, hvor der lige nu er brug for henholdsvis 8.400 og 3.900 boliger, men også Aalborg og Odense mangler hver især ca. 2.400 studieboliger. Foruden de største byer mangler man i resten af landet knap 5.000 boliger til de nye studerende.
De uoverskuelige ventetider på både kollegier og studieboliger gør, at mange forældre vælger at give de unge en hjælpende hånd igennem forældrekøb. De betalingsstærke forældre har dog været med til at øge presset på markedet for mindre lejligheder, hvor det kan være svært at lave en økonomisk bæredygtig investering – selv med den nuværende lave rente.
Populært alternativ til forældrekøb vinder indpas
I Koncentons udlejningsafdeling mærker vi også den ekstra store efterspørgsel på studievenlige boliger. På samme tid oplever vi en kraftigt voksende interesse for den anvisningsret, der følger med, når man investerer i et af vores ejendomsprojekter.
Den giver nemlig en forlomme i boligkøen og gør det muligt at få adgang til de mange studieboliger, som vi har i vores ejendomsportefølje. Denne rummer et bredt udvalg i både København og Aarhus og et lidt mindre antal lejligheder i Aalborg.
Hvis du er interesseret i at høre mere om Koncentons ejendomsprojekter og den medfølgende anvisningsret, er du velkommen til at tilmelde dig et af vores informationsmøde her.