En fem-stjernet modtagelse

1. november 2019

Det kan være en bøtte chokolade, et brev eller en blomst. Hos os er det en hel person…

Vi vil nemlig gerne sikre, at du får en femstjernet modtagelse, når du ankommer som ny kollega her til Prismet.

Tolv mennesker her i huset har sagt ja til et ekstra ansvar for netop at sikre dette, og selvom de ligner os andre, så kan de altså tilføje titlen ’Ambassadør’ til samlingen.

Hver gang onboarding-planen tilrettelægges for en ny kollega, tildeles vedkommende også en ambassadør, som fra første dag vil bidrage til den bedst mulige modtagelse og opstart hos os.

Og eftersom vi gør en del ud af at skabe det bedste match mellem ny kollega og ambassadør, tillader vi os at have høje forventninger til ordningen, som er skudt i gang ultimo 2019.


Fire glughuller ind til tankerne bag
  1. Jo bedre medarbejdere bliver onboardes på en ny arbejdsplads, jo større tilfredshed vil man typisk opleve sin nye stilling - og bidrage til kulturen i virksomheden. Sidstnævnte er ét af de emner, som står allerøverst på vores prioriteringsliste, netop fordi vi vokser i det tempo, vi gør.

    Som ny hos os vil man uundgåeligt selv komme til at trimme velkommen-til-musklen, da der formentlig ikke vil gå lang tid, før det næste nye ansigt ankommer til Prismet. Vi tror på, at god onboarding kickstartes, så snart man træder ud af elevatoren og ind på kontoret (og at frøet sås allerede ved første kontakt med os – men det er en helt anden historie).

  2. Vi vil gerne imødekomme store som små spørgsmål, der uundgåeligt opstår, når man skal finde sig til rette på en ny arbejdsplads; Navne, organisationsstruktur, ’plejer’ og kaffemaskineplacering er essentiel viden, som de færreste lærer udenad fra første færd.

    Der findes ingen dumme spørgsmål, og alle står klar til at hjælpe – men det kan nu alligevel være rart med et greencard til en garvet kollega, når man pludselig bliver i tvivl. 

  3. Godt begyndt er halvt fuldendt, så vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vores nyeste kollega føler sig som en del af holdet, allerede inden han eller hun møder ind første dag.

    Derfor sender vi en videohilsen fra ambassadøren med i vores velkomstmail, så man ikke står overfor lutter nye ansigter, når man træder ind på matriklen. Vi har indsat et lille sneak-peak nederst i indlægget.

  4. Sidst, men ikke mindst, er ambassadør-ordningen et indirekte udtryk for, at vi rigtig gerne vil hinanden. Ikke kun når vi drifter solcelleanlæg eller drøfter selskabsadministration, men også når vi kaster os over frokosten eller mødes ved kaffemaskinen.

    Vores ambassadører er alle sammen glade for at møde nye mennesker – og god energi avler god energi.
     
Gemmer der sig en Koncenton’er i dig?

Måske sidder du i fremtiden på én af vores kontorstole?

Vores vision er at tiltrække Danmarks stærkeste medarbejdere, og det er ikke utænkeligt, at du, der sidder og læser med bag skærmen, netop er sådan én. Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er der masser af mulighed for at blive klogere. Du kan:

Følge os på LinkedIn (naturligvis)

Læse mere her på karriereportalen

Oprette dig i vores jobagent. Her får du besked, når vi slår nye stillinger op med relevans for dig, og du har også mulighed for at sende en uopfordret ansøgning, hvis det klør i fingrene efter det.

Og hvis du så er én af vores nye kollegaer, så kan du glæde dig til at møde enten Iben, Hanne, Mathias eller en af de 12 andre ambassadører, der står klar til tjeneste.

Relaterede artikler

Temauger holder bare!

For nogle kan "Temauge" lyde som noget, 90'ernes folkeskoleskemaer har ringet og bedt om at få tilbage. Det synes vi da godt, de må, så længe vi bare får lov at beholde vores to...

Den gamle traver: ”Hvad er dine svagheder?”

Ærlig forventningsafstemning i jobsamtalen er afgørende.