Hvem er vi?

Koncenton har eksisteret siden 2015 og er Danmarks største ejendomsinvestor målt på transaktionsvolumen.

Vi udbyder to typer aktiebaserede ejendomsprojekter: Investering i enkeltstående ejendomme, hvor man bliver medejer af én boligejendom og investering i ejendomsfonde, hvor man bliver medejer af en portefølje med flere boligejendomme.

Go'Bolig, som sørger for at udleje boligerne i Koncentons ejendomme, opstod i 2017. Udover udlejning står Go'Bolig også for driften af ejendommene.

Vi har hovedsæde i Nicolinehus i Smilets by. Derudover har vi ansatte, der holder til i hovedstaden på vores kontor i Carlsbergbyen.

God energi på jobbet

Atmosfæren hos os er energisk - vi knokler side om side for at nå de nye mål, vi hele tiden sætter. Der er en stærk vindermentalitet (ikke at forveksle med konkurrencementalitet eller spidse albuer!), og der er kort fra tanke til handling. Og så er vi vant til, at holdet hele tiden vokser; så velkommen-til-musklen er veltrænet hos os alle sammen. 

Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og work-life-balance. Det betyder, at vi gør alt, hvad vi kan for, at man kan møde glad og motiveret op på arbejde, men også at man har energi og et smil på læben, når man vender hjem igen.

DISC som fælles kommunikationsmodel

Hos os får alle medarbejdere udarbejdet en DISC-profil, som kan fortælle noget om den enkeltes motivation, præferencer og kommunikationsstil.

Det gør vi, da vi oplever, at viden og forståelse om andres DiSC-stile hjælper os til at blive mere effektive i vores kommunikation.

På et visuelt board i kantinen har alle medarbejdere mulighed for at se, hvor deres kolleger er placeret i DiSC-hjulet. 

Vi kender alle til de forskellige personprofilers kvaliteter og tendenser, hvilket skaber en fælles kommunikationsform, hvor individet altid er i fokus - det handler ikke om at placere mennesker i kasser, men derimod at blive klogere på vores adfærd og præferencer i relation til den måde, vi arbejder på.

Relaterede artikler

Kulturen hos os

Vi værner om kulturen i Koncenton. Det betyder bl.a., at vi fejrer vores succeser og dyrker vores værdier.

Vi lever vores værdier

Flid, glæde, handlekraft, vindermentalitet og ordentlighed er levende kerneværdier hos Koncenton.

Vi giver dig nye muligheder

Vi spørger altid til, hvad der driver dig, og hvad der gør dig glad i dit arbejde.

Medarbejdergoder

Det er essentielt, at alle Koncentons medarbejdere føler sig værdsat.