Kulturen hos Koncenton
Der er noget særligt ved at være mere end 110 kollegaer med meget forskellige arbejdsopgaver, fordelt over flere etager og byer – og samtidig bevæge sig i en atmosfære af teamspirit, fælles drive og en følelse af at kende hinanden.
Vi er en virksomhed, der vokser i et højt tempo i disse år. Det stiller krav til, hvordan vi fastholder den særlige dynamik og energi, der har eksisteret siden begyndelsen. Vi fastholder helt enkelt kulturen hos os ved, at vi ikke slipper den af syne - og at vi sørger for at foretage os noget sammen på tværs.
Vi er gode til at fejre vores succeser og samtidig sætte nye mål. Men vigtigst af alt er, at når vi siger velkommen til et nyt ansigt, så ved vi, at vedkommende matcher vores værdier og kultur.
Fælles vinderkultur
Med ”kultur” mener vi blandt andet, hvordan vi taler, føler og agerer i det daglige. Respekt og samarbejde er nødvendige forudsætninger for den generelle trivsel på arbejdspladsen, og det er derfor to helt selvfølgelige elementer i den måde, vi er sammen på hos Koncenton.
Vi har en stærk, fælles vinderkultur, der skinner igennem i alt, hvad vi gør, og som vi er meget stolte af. Kompetenceniveauet ved Koncenton er højt, og vi er kendetegnet ved en sult efter at skabe resultater og hele tiden blive bedre, større og stærkere.
Samtidig har vi fokus på at have det sjovt med hinanden og i vores arbejde, da det er energi og passion i såvel arbejdet som i virksomheden, der fører os til resultater.
Vi lægger vægt på, at alle bidrager til at bevare en god og positiv kultur. Vi er en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode og udnytter vores forskelligheder på bedste vis.
Vi arbejder sammen...
...for at nå vores målsætninger. Hos os er der kort fra idé til handling, og uanset din rolle i organisationen vil du have kort vej til beslutningstagerne. Vi arbejder ud fra devisen "Frihed under ansvar", og du har derfor stor medindflydelse på dine arbejdsopgaver. Vi tør godt garantere dig faglige udfordringer.
Hverdagen i det lyse, åbne kontormiljø er dynamisk og tempofyldt - og selvom det går hurtigt, sørger vi for at værne om vores kultur gennem en række forskellige tiltag.
Det handler både om at værdsætte og påskønne hinanden, at lave noget i fællesskab og at tage vare på den fælles kurs.
Derfor tæller kalenderen både kåringer af månedens medarbejder, fredagsbarer, kick-off-ture, personalegoder, oplevelser uden for kontoret, tema-uger, fællestræninger.... og så er vi generelt gode til at fejre vores succeser.