Medarbejdergoder

Koncentons medarbejdere yder dagligt en fantastisk indsats - uden den var Koncenton slet ikke muligt. At gå den ekstra mil og give den en ekstra tand er langt fra et særsyn her i butikken. Derfor er det essentielt, at alle Koncentons medarbejdere føler sig værdsat. 

Én af måderne, vi har valgt at vise vores påskønnelse på, er ved at tilbyde forskellige medarbejdergoder.

Vi har en årlig kick off-tur, hvor vi prioriterer det faglige og det sociale samvær. Derudover har vi firmabetalt sundhedsforsikring, en god frokostordning, rabatordninger, medlemskaber og andre deals.

Påskeæg, julegaver, is på varme sommerdage og fredags-morgenmad er andre eksempler på, hvordan vi forsøger at skabe en atmosfære, der får medarbejderne til at føle sig værdsat.

Hvad får du hos os?

 

Fleksibilitet

Vi hjælper med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, og tilbyder, blandt andet, én ugentlig hjemmearbejdsdag til alle medarbejdere.

 

 

En lækker frokostordning

Vores køkken laver lækker frokost til dig hver dag. Og de har endda sølvmærket i økologi. Du kan også få klaret aftensmaden med take-away.

 

 

 

God pensionsordning og firmabetalt sundhedsforsikring

Hos os får du fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring hos PFA.

 

 

Gratis fitness-abonnement

Alle medarbejdere tilbydes fitness medlemskab hos FitnessX (gratis) eller PowerHouse (fordelagtig pris).

 

 

 

Fordelagtige barselsvilkår

Skal du på barsel?

Vi er klar til at støtte dig, når familien skal udvides med fordelagtige barselsvilkår.

 

 

Andre goder

Vi tilbyder også to årlige temauger, en personaleforening, julefrokost, sommerfest og meget mere.

 

 

Vi fejrer successerne

Hver måned og hvert kvartal kårer vi sammen en medarbejder, som fortjener en særligt stor applaus.

Men alt i alt er det sådan, at der skabes så flotte resultater, og der er så mange ting at fejre, at påskønnelser ikke 'kun' kan eksistere som automatiserede goder.

Når en vigtig milepæl er nået, et godt tiltag er blevet eksekveret eller en ekstra indsats ydet, går det ikke ubemærket hen. Om det er lidt godt til ganen eller en aften ude for hele afdelingen - så går det ikke nogens næse forbi, når vi er lykkedes ekstra godt sammen. 

 

To årlige temauger

To uger om året har vi temauger hos Koncenton. Temaet holdes hemmeligt, ind til ugen skydes i gang - og hver dag sker der noget nyt, som alle medarbejdere får mulighed for at deltage i.

Eksempelvis afholdte vi en skridtkonkurrence i vores sundhedsuge, hvor medarbejderne samlet set gik så mange skridt, at vi kunne have besteget Mount Everest.

En uddannet kost- og træningsvejleder stod klar til at vejlede hver enkelt medarbejder, og vi lavede en særaftale med det nærliggende fitnesscenter, så alle kunne få trænet spinnings-musklerne.

I en anden temauge, hvor vi havde fokus på kerneværdien glæde, kårede vi virksomhedens mester i Onkel-jokes, fik besøg af en massør og en stand-up-komiker og fejrede alle afsluttede punkter på to do-listerne med et 'ding' eller et 'båt' fra de instrumenter, afdelingerne havde fået tildelt - for mennesker glædes ekstra meget, når vi får lov at fejre de små sejre. 

Relaterede artikler

Hvem er vi?

Vi er en langsigtet investeringspartner for danske ejendomsinvestorer. Vi brænder for at arbejde med ejendomme og for at levere de bedst mulige afkast til vores investorer.

Kulturen hos os

Vi værner om kulturen i Koncenton. Det betyder bl.a., at vi fejrer vores succeser og dyrker vores værdier.

Vi lever vores værdier

Flid, glæde, handlekraft, vindermentalitet og ordentlighed er levende kerneværdier hos Koncenton.

Vi giver dig nye muligheder

Vi spørger altid til, hvad der driver dig, og hvad der gør dig glad i dit arbejde.