Vi lever vores værdier

Vi er en relativt ung virksomhed, som har haft vokseværk helt fra starten. Når man vokser hurtigt, kan det være en udfordring, at udviklingen sker i samme retning og tempo. Det lykkes vi med, fordi vi deler den energi og mentalitet, Koncenton er udsprunget af.

Fundamentet for vores vækst består desuden af vores fem kerneværdier; flid, glæde, handlekraft, vindermentalitet og ordentlighed – værdier, som alle hos Koncenton kan genkende, efterlever og udlever.

Når vi udvider holdet med nye kollegaer, sikrer vi os altid, at kerneværdierne inddrages i rekrutteringsprocessen. Det er en af grundene til, at alle hos Koncenton kender og er bevidste om, hvordan værdierne indgår i det daglige arbejde.

Vores fem kerneværdier

FLID: Vi er vedholdende, disciplinerede og effektive. Vi arbejder benhårdt og ambitiøst for at nå vores mål.  

GLÆDE: I vores hverdag har vi humor. Vi anerkender hinandens sejre og fejrer vores succeser.

HANDLEKRAFT: Vi er forandringsvillige, nytænkende og tager ansvar - vi får ting til at ske!

VINDERMENTALITET: Vi udfører vores arbejde med passion og fokus på gode opgaveprocesser og -resultater. Vi definerer os selv som sælgere, hvorfor vi går forrest og vinder vores kampe.

ORDENTLIGHED: Ordentlighed er det, vi gør og siger - både udadtil og indadtil. Vi holder, hvad vi lover, og behandler vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere med ordentlighed og respekt for den tillid, vi har fået. 

Værdierne sættes i spil

Én ting er, at man vil blive udsat for planlagte arrangementer med henvisning til kerneværdierne -  fx gennem temaugerne. Men endnu vigtigere er det, at de kommer naturligt til udtryk i den måde, vi interagerer på og går til vores opgaver. 

 

Læs blogindlæg om temauger

Relaterede artikler

Hvem er vi?

Vi er en langsigtet investeringspartner for danske ejendomsinvestorer. Vi brænder for at arbejde med ejendomme og for at levere de bedst mulige afkast til vores investorer.

Kulturen hos os

Vi værner om kulturen i Koncenton. Det betyder bl.a., at vi fejrer vores succeser og dyrker vores værdier.

Vi giver dig nye muligheder

Vi spørger altid til, hvad der driver dig, og hvad der gør dig glad i dit arbejde.

Medarbejdergoder

Det er essentielt, at alle Koncentons medarbejdere føler sig værdsat.