Koncenton Vejle ll P/S (fuldtegnet)

Som investor i Koncenton Vejle II P/S bilver du medejer af 57 nye rækkehuse med en eftertragtet beliggenhed i det sydøstlige Vejle - kun ganske få km fra centrum og meget tæt på skole, institutioner, indkøb og motorvej.

Husene leveres turn-key, således at der ikke er nogen byggerisiko. De henvender sig bredt med henholdsvis tre, fire og fem værelser til singler, par og børnefamilier. 

Boligerne spænder fra 84 til 121 m2 og opføres i ét plan med lyse mursten, sorte betontagsten og eget redskabsrum samt parkeringsplads.

Fakta:
  • Forventet overtagelse i oktober 2021
  • Samlet projektsum på 113.961.513 kr.
  • Samlet egenkapitalindskud på 42.500.000 kr.
  • Gns. afkast på 8,96% p.a. over 10 år - uden at der indregnes værdistigninger
  • Gns. årlige udbytter på 4,53%
  • Høj rentesikkerhed pga. finansieringsmodel med fast rente og afdrag på lån
  • Udlejningsgaranti på 1 år gældende for alle boligerne fra overtagelsesdagen
  • Struktureret exit-mulighed i projektet allerede efter 5 år
  • Anvisningsret, der giver en forlomme i køen til de eftertragtede boliger

Ejendoms-oversigt

Få indsigt i de reviderede afkast fra vores idriftsatte ejendomme.

Ideel beliggenhed

Med en placering i toppen af trekantsområdet har Vejle og dette projekt en meget eftertragtet beliggenhed, der gør det muligt at nå Aarhus, Herning, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Odense og Horsens inden for en times kørsel eller mindre, hvormed rigtig mange arbejdspladser er inden for rækkevidde.

Samtidig byder Vejle på en utrolig smuk natur, et levende byliv og rigtig mange arbejdspladser, hvilket altsammen har gjort byen særdeles populær.

Af samme årsag vil antallet af indbyggere - der i dag ligger på ca. 115.000 - ifølge Danmarks Statistik stige med hele 13,4% frem mod 2045.

En tilvækst, der efter alt at dømme også vil have en positiv afsmitning på huspriserne i området, hvor efterspørgslen fortsat vil være kraftigt stigende mange år frem.

Placering på kort

En del af et større byggeri

Koncenton Vejle II P/S er en del af et større byggeprojekt på Agerglimt, der i alt består af tre etaper, og som det fremgår af den nedenstående figur, udgør de 57 rækkehuse i dette projekt den første etape, hvor det samlede beboelsesareal er 5.657 m2.

Risikoindikator for projektet

Koncenton Vejle II P/S scorer et 3-tal (middel-lavt niveau) på den summariske risikoindikator, der går fra 1-7, hvor 1 er laveste og 7 er højeste risiko. Beregningen er påkrævet af Finanstilsynet og har til formål at vejlede og beskytte investorer.

Til sammenligning vil en portefølje med blandede aktier typisk score et 5-tal. Dvs. at man her påtager sig en større risiko. Omvendt vil en portefølje primært bestående af stats- og realkreditobligationer typisk score et 2-tal. 

Du kan læse mere om skalaen her eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til denne.