Koncenton er den største danske ejendomsinvestor i 2020

Igen i år ligger Koncenton i toppen af Cushman & Wakefield | Reds årlige liste, der rangerer de største ejendomsinvestorer målt på værdien af alle handler på det danske ejendomsmarked i 2020.

På listen i den netop offentliggjorte årlige rapport fra Cushman & Wakefield | Red ligger Koncenton på andenpladsen – kun overgået af det enorme svenske ejendomsselskab Heimstaden. Det placerer Koncenton, som klart den største danske aktør med indkøb af boligudlejningsejendomme for godt DKK 3. mia. fordelt på 16 handler i løbet af 2020.

”Vi er meget stolte af vores placering på listen. 2020 var på mange måder et udfordrende år på grund af corona, men interessen fra investorerne var intakt, og det formåede vi at omsætte til mange stærke indkøb til Koncentons investorer,” siger adm. direktør Peter Krogsgaard Jørgensen.

Han forventer, at Koncenton også kommer til at ligge i toppen af listen i 2021.

”Vi har på bare fem år kæmpet os til at være en markant aktør på det danske marked for investering i boligudlejningsejendomme. Det agter vi at blive ved med at være, og vi glæder os til at bygge endnu flere attraktive boliger. Vi oplever samtidig, at vores investorer i den grad køber ind på vores investeringskoncept, hvor stabile afkast og risikospredning er de helt afgørende faktorer for dem. Tilsammen giver det os et solidt fundament at bygge videre på i 2021,” fastslår Peter Krogsgaard Jørgensen.

>Læs mere om rapporten i Børsen

Relaterede artikler

Koncenton sælger sin femte ejendom i hovedstadsområdet

Koncenton har solgt Søborg Hovedgade 96 - den allerførste ejendom, virksomheden optog i sin portefølje tilbage i 2015. Salget sker på vegne af en række investorer og er Koncentons femte ejendomssalg i hovedstadsområdet det seneste år.

Koncenton sælger to københavnske ejendomme i samlet handel

Koncenton har netop gennemført et samlet salg af to boligudlejningsejendomme i København – én i Vanløse og én på Amager. Ejendommene er solgt til samme køber, som dermed overtager ejerskab og fremtidig drift af begge ejendomme.

Aktiv forvaltning sparer fondene millionbeløb

Som forvalter af alternative investeringsfonde arbejder vi hos Koncenton A/S aktivt med at reducere fondenes udgifter og driftsomkostninger uden at gå på kompromis med kvaliteten af de leverede ydelser. Her får du et indblik i, hvordan vi helt konkret opnår store besparelser for de fonde, vi forvalter.

Koncenton sælger boligejendom i Københavns nordvestkvarter

I Koncenton har vi i samarbejde med bestyrelsen for Koncenton Nørrebro Tranevej A/S solgt en moderne boligejendom på Tranevej i Københavns nordvestkvarter til ejendomsinvesteringsselskabet Crescendo.