Ejendomsinvestering ramte plet

På ganske få timer har Koncenton fuldtegnet ejendomsprojektet Vallensbæk Vejlesvinget A/S på den københavnske vestegn.

Her bliver investorerne medejere af 150 lejligheder og et erhvervslejemål på 1.200 kvm, og det hele skal stå indflytningsklart i 2023.

Den store investorinteresse vidner om en uhyre attraktiv beliggenhed, der rammer plet, når det kommer til de nyeste bosætningsmønstre.

Ifølge Danmarks Statistik skete der i 2020 en nettoudflytning fra København på 3.400 personer. Det var i høj grad småbørnsfamilierne – især dem med børn i alderen 0-3 år, der forlod hovedstaden. Forstadskommuner som Høje-Taastrup, Rødovre og Ballerup er blandt dem, der tiltrækker flest københavnere, og udviklingen er ikke overraskende.

”I Koncenton investerer vi i vækstområder i Danmark, og vi er ikke i tvivl om forstadskommunernes høje popularitet. Lejerne efterspørger mere plads og billigere kvadratmeter, og det får man uden for storbyen,” siger investeringsdirektør i Koncenton John Sloth.

> Se vores Top 20-byer i guiden her

Vurderingen er samtidig, at den verserende Covid 19-pandemi blot vil skubbe yderligere til udflytningsprocessen, fordi danskerne i højere grad bliver vænnet til hjemmearbejde, og at det er muligt at bo på afstand af arbejdspladsen.

I Koncenton Vallensbæk opføres 58 to-værelseslejligheder, 61 tre-værelseslejligheder, 26 fire-værelseslejligheder og 4 fem-værelseslejligheder. Det giver mulighed for at imødekomme en bred beboersammensætning, hvilket også medvirker til at gøre projektet populært.

For de investorer, der ikke nåede med i dette projekt, er der nye muligheder, når Koncenton senere i år udbyder flere projekter i danske vækstbyer.

”Vores investorer deler uden tvivl vores opfattelse af, at forstæderne er eftertragtede adresser. Derfor forventer vi, at de nye projekter ligeledes vil være eftertragtede, når vi er klar til at udbyde dem,” siger John Sloth.

 

Relaterede artikler

Boligmangel og rekordhøje priser i Region Hovedstaden

Ejerlejligheder i Region Hovedstaden er blevet markant dyrere det seneste år. Udbuddet er lavt, og efterspørgslen stiger. Det skaber attraktive muligheder for at investere i boligudlejningsejendomme i området.

Derfor siger vi hos Koncenton nej til 96 % af de ejendomme, vi bliver præsenteret for

Bag hver investering ligger en omfattende analyseproces, mere end 100 års samlet erfaring og en disciplineret udvælgelsesproces, hvor kun de projekter, der lever op til Koncentons høje investeringskriterier, går videre.

Koncenton sælger ejendom i København NV til Urban Partners

Koncenton sælger en boligudlejningsejendom på Lærkevej i København NV til Urban Partners. Salget sker på vegne af en række investorer i projektet og er den sjette ejendom, Koncenton sælger i hovedstadsområdet i 2026.

Seks investeringsprojekter videresolgt med et gennemsnitligt årligt IRR-afkast på 11,4%

Ti år er gået, siden vi i Koncenton lancerede vores første investeringsejendomme. Dengang lagde vi en strategi for investorerne om at eje ejendommene i cirka ti år, før de skulle sælges videre. Nu er vi så nået dertil, hvor vi er begyndt at realisere en større del af investorernes portefølje. De første ejendomme er solgt, og dermed kan vi begynde at sætte tal på, hvad investeringerne har leveret.