Go'Bolig Almanak: Koncenton ruller seniorkoncept ud til tusindvis af lejere

Attraktive boliger med fokus på fællesskab. Det er essensen af det nye tilbud til landets seniorer, som Koncenton og vores udlejningsafdeling Go’Bolig ruller ud i landets vækstbyer i disse år. Vi kalder konceptet Go’Bolig Almanak.

Forestil dig, at du åbner døren til dit nybyggede og moderne hjem. Du træder ud i grønne omgivelser, og dine øjne falder straks på nogle af dine naboer i den populære cykelklub, der er ved at gøre klar til den ugentlige tur i det dejlige vejr. Du ønsker dem god fornøjelse og bevæger dig videre mod den fælles køkkenhave, hvor andre naboer er i gang med at luge ukrudt og indsamle grøntsager til aftenens fællesspisning. Du går forbi yoga-klubben, der summer af ro og velvære, og videre til fælleshuset, hvor der er dækket op til fællesspisning senere på dagen.

Det kunne være scener fra hverdagen i en af ejendommene i Koncentons nye seniorbokoncept Go’Bolig Almanak, der aktuelt og i de kommende år bliver opført rundt omkring i danske vækstbyer. De første seks seniorbofællesskaber er allerede i drift, og i de kommende år opføres seniorvenlige ejendomme for samlet mere end 3 mia. kr. under Almanak-konceptet.

”Vi har oplevet en enorm efterspørgsel efter vores seniorboliger. Det skyldes ikke mindst, at mange seniorer i dag efterspørger kombinationen af trygge og moderne boliger, hvor de ikke skal tænke på vedligeholdelse, og boliger, hvor der er skabt rum til at dyrke fællesskaber og et aktivt liv. Nu samler vi alle vores idéer og tanker om det gode seniorliv i ét tilbud, ét seniorboligkoncept,” siger direktør i Go’Bolig Christina Ruus Frost.

Go’Bolig Almanak er et koncept, der rummer alt fra krav til ejendomme, indretning, beliggenheder over visuelle udtryk til bestemmelser for drift og udlejning af ejendommene.

Bekæmper ensomhed

Mange seniorer giver i undersøgelser udtryk for, at de frygter at komme til at føle sig ensomme. Det er i det lys, at seniorbofællesskaberne særligt blomstrer, fordi en bolig med godt naboskab og givende fællesskaber virker som et værn mod netop ensomhed.

Derfor er det en hjørnesten i Go’Bolig Almanak, at der er indtænkt forskellige løsninger til at dyrke fællesskabet. Det kan være i form af fælleshuse med køkken og måske gæsteværelser, orangerier, værksteder, haver og tilsvarende, der hver især gør det muligt for beboerne at mødes og være fælles om oplevelser og indhold i livet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Faelleshus i et seniorbofællesskab (eksempel)

”Da vi skulle navngive vores seniorbokoncept faldt valget netop på Almanak, fordi det er en henvisning til den ramme, som livet leves indenfor. Det er der, hvor fællesskabet dyrkes, og hvor årstiderne og livet mærkes, og man kan dyrke fælles interesser og samvær med ligesindede,” siger Christina Ruus Frost.

For at styrke det sociale liv i Almanak-fællesskaberne bliver der til hvert fælleshus tilknyttet en såkaldt fællesskabskoordinator, der sammen med et fælleshusudvalg bestående af en gruppe af ejendommens beboere skal sikre et bredt udvalg af aktiviteter, der matcher beboernes interesser. Det kan være alt fra gåture over brætspil til strikkeklubber og hyggeaftener.

Stort uudnyttet potentiale

Der er et stort uudnyttet potentiale i boliger til danskere over 55 år, som er målgruppen for Go’Bolig Almanak. I de kommende år frem mod 2045 vil antallet af seniorer vokse markant, så hver tredje dansker i 2045 vil være over 55 år.

(artiklen fortsætter under billedet)

Skatspillende seniorer med boerneboern

Undersøgelser har samtidig vist, at 120.000 borgere i Danmark i 2040 vil have et ønske om at bo i seniorbofællesskab. Det skal ses i lyset af, at der i dag ifølge foreningen Realdania er omtrent 10.000 boliger, der er en del af et seniorbofællesskab.

”Det er ressourcestærke generationer, der når senioralderen i disse år. Det skal vi som udbyder af udlejningsboliger kunne matche med botilbud, der ikke kun er fire vægge, men også giver mulighed for at dyrke en aktiv livsstil og fællesskabet. Det synes vi, at vi er i stand til med Go’Bolig Almanak,” siger Christina Ruus Frost.

Koncenton og Go’Bolig råder i dag over foreløbig ni udlejningsejendomme, der er udlejet og i drift. Der er dog allerede planlagt flere ejendomme, så porteføljen i de kommende år vil runde 30 ejendomme med flere tusinde boliger i seniorbofællesskaber.

Fakta om Go'Bolig Almanak

  • Moderne stilrene boliger, som giver mulighed for ubesværet at blive boende i eget hjem, også når man bliver ældre
  • Godt naboskab med ligesindede, som giver mulighed for ubesværet at blive boende i eget hjem, også når man bliver ældre
  • Fællesfaciliteter, som stilfuldt og hjemligt indrettet fælleshus med køkken, soverum og badeværelse til overnattende gæster
  • Fællesarealer, som afhængig af ejendommen har petanquebane, orangeri, træningsrum, tagterrasse, flagstang mv.
  • En vicevært, som har sin faste gang på ejendommen, så du uden besvær kan få fikset en dryppende vandhane eller få hjælp til at komme i kontakt med os mv.
  • En indflytningsdag, hvor vi som ansvarlig udlejer hjælper dig godt på plads i din nye bolig. Her er der afsat ekstra tid og ressourcer til at give de nye lejere en indføring i praktikken omkring lejemålet og sikre, at de ved, hvem de skal kontakte, når der opstår udfordringer eller spørgsmål.
  • Det gælder eksempelvis i forhold til betalingsplatformen FarPay og vores lejerportal. 

> Læs mere her

Kvinder forbereder salat

Relaterede artikler

Nyt attraktivt ejendomsprojekt i København

Koncenton udbyder nyt udlejningsprojekt med særdeles attraktiv beliggenhed og et stærkt langsigtet potentiale.

Koncentons ejendomsinvesteringer leverer over budget

En opgørelse over værdiudviklingen i Koncentons ejendomsfonde viser, at fondene generelt klarer sig over forventning. Alle fonde med syv års levetid har i gennemsnit fordoblet investorernes indskud.

Nu bliver den digitale værktøjskasse rullet ud til lejerne

Med en ny lejerportal og et tilhørende administrationssystem har Koncenton taget et stort skridt mod en mere digital hverdag for lejere, ejere og udlejere.

Millionudbytte til Koncenton-investorer

Investorerne i en stribe af Koncentons ejendomsselskaber har besluttet at udbetale et trecifret millionudbytte efter 2022.