På Vestre Strand Allé i Risskov er en lejlighed gennemsnitligt mindre end 40 m2. Derfor er der behov for, at ejendommens fællesområder kan erstatte de rum, som ellers ville være en del af lejligheden. For at lejerne fra første dag skal føle sig velkomne og indtage fælleslokalerne, er der tænkt nøje over, at indretningenskal skabe en følelse af ’hjem’.

Af LINE GULDAGER MOTT (lgm@koncenton.com)

Med en blyant sætter Luise Lyngby et kryds på den bare væg. Her skal der hænge et billede med madmotiv for at sætte temaet for rummet.

Denne etage kommer forhåbentligt til at danne rammen om en masse fremtidig fællesspisning. For fællesrummene i Koncentons ejendom på Vestre Strand Allé i Risskov ved Aarhus er tænkt som en del af lejernes hjem. Det er derfor vigtigt, at de bliver indrettet indbydende og inkluderende.

Boligstylist Luise Lyngby er i fuld gang med at indrette tre af i alt ni fælleslokaler. Planen er, at rummene skal stå klar, så de straks kan tages i brug, når de nye lejere flytter ind. Lejlighederne på Vestre Strand Allé har få kvadratmeter, så derfor er det boligstylistens opgave at skabe en hjemlig stemning i de tre store rum. De skal føles som en naturlig forlængelse og endda som en del af lejlighederne.

”Vi udvider hjemmet ud i fællesområderne,” som Luise Lyngby rammende fortæller.

Forskellige muligheder i rummene

Med hvide vægge, åbne og gennemgående trappeopgange og vinduer, som fylder hele den ene endevæg, fremstår rummene lyse og indbydende. Planen er, at de skal udgøre forskellige zoner:

”Hver etage skal indrettes forskelligt,” forklarer Luise Lyngby.

(artiklen fortsætter under billedet)

I det nederste lokale skal der stå et bordtennis- og et bordfodboldbord, så det bliver et spil- og aktivitetsrum. Førstesalen bliver indrettet til fællesspisning og studierum, så her udfylder lange borde med langbenede stole rummet. På den øverste etage, hvor lyset strømmer ind ad vinduerne, der går til kip, er rummet indrettet med sofaer, forskellige borde og gulvtæpper sammensat af felter af røde, gule og grønne nuancer.

Farver til alle

Generelt tænker Luise Lyngby meget over farverne i rummene.

”De skal hverken være for maskuline eller for feminine, men være tiltalende for alle, der kommer til at bo i ejendommen,” forklarer hun.

Køkkenetagen er indrettet med grønne nuancer for at fremme kreativitet, imens den øverste etages sofaer og billeder er holdt i blå og grå toner for at give en rolig stemning. Strukturer i gulvtæpperne og puderne i sofaerne bliver også inddraget aktivt for at bryde med de glatte flader og indbyde til hygge. Tæpperne skaber også en markering af rummet i forskellige zoner, uddyber Luise Lyngby.

Nødvendige fællesarealer omdannes til hjemlige opholdsrum

På Vestre Strand Allé kommer fælleslokalerne til at spille en stor rolle. De er gennemgangsarealer for beboerne, når de skal ind i deres lejligheder, og det giver fælleslokalerne særlige forudsætninger. Beboerne kommer til at gå igennem lokalerne flere gange om dagen, og derfor bliver de unægtelig en fast del af beboernes hverdag.

Funktionen som gennemgangsrum kan give fællesskabet i ejendommen et godt fundament: Ifølge rapporten Boligliv i højden har ankomstarealer og fællestrapper stor betydning for tilfredsheden med fællesskabet i et etagebyggeri. Når fællesarealer ligger i forlængelse af beboernes naturlige kommen og gåen, opstår muligheden for et uforpligtende socialt møde, viser rapporten. Det har potentiale til at skabe grobunden for et stærkt fællesskab.

Det uformelle møde

Generelt er det en tendens, at flere bygherrer har interesse for at udvikle bofællesskaber. For efterspørgsel på bofællesskaber stiger og stiger, viser en undersøgelse af fællesskabsorienterede boformer fra BUILD. Undersøgelsen viser, at de kvaliteter, beboere i bofællesskaber fremhæver ved boformen, er tryghed, de spontane møder og det uforpligtende fællesskab.

At der skal være plads til det uformelle møde i lokalerne, har Luise Lyngby tænkt ind. Derfor er planen, at der i fællesrummet på første etage bliver opsat et langt, væghængt skrivebord, som beboerne kan sidde og arbejde ved. Det giver rum for at indgå i fællesskabet på en måde, der kan være mindre intimiderende, end hvis man sætter sig eksponeret ved højbordene. Rummet skal invitere til brug, fortæller Luise Lyngby, og tanken er, at indretningen giver en mere uformel ”kommen-og-gåen”-stemning.

”Det indbydende og uformelle rum er en af hjørnestenene i ejendommen på Vestre Strand Allé,” fremhæver Go’Boligs fællesskabskoordinator, Alberte Karmark, da hun bliver spurgt om, hvorfor fællesrummene bliver indrettet, inden beboerne flytter ind.

(artiklen fortsætter under billedet)

Meningen er at skabe en glad og uforpligtende atmosfære helt fra start. Fællesarealer fylder mere ”Det er en trend at bo småt – særligt for de yngre lejergrupper, som måske lige er flyttet hjemmefra og skal til at studere i en af de større danske byer,” fortæller Alberte Karmark.

Men lejerne skal også have mulighed for at invitere gæster på besøg. Og der har en lille lejlighed sine begrænsninger. Derfor skal fællesarealerne kunne udfylde det behov. Give mulighed for at spise middag sammen eller for at invitere studiegruppen over. Og forventningen er, at lokalerne på Vestre Strand Allé bliver brugt lige så meget, som fælleslokalerne i Koncentons andre, lignende ejendomme. Her er erfaringen, at beboerne indtager lokalerne og selv skaber  ællesskabet.

”Vi oplever, at fællesrummene bliver brugt flittigt. Generelt er der stort set altid lejere i rummene, når jeg kommer rundt til ejendommene. Det kan være studiegrupper eller andre grupper. Det ideelle er, at de kan danne base for en ny omgangskreds og for en tryghed, hvis man er tilflytter til en ny by, og man skal etablere et nyt hjem,” siger Alberte Karmark.

Altid rum til at mødes

En af de ejendomme, hvor lejerne allerede er flyttet ind, og fælleslokalerne er i brug, er Tigergaarden i Odense. Her har Matilde Tychsen boet i et års tid, og hun fortæller, at hun bruger lokalerne, både sammen med de andre beboere, og når hun får gæster. Der er ikke plads til et spisebord i lejligheden, så hvis hun får gæster på besøg og skal bruge et bord, går de hen i fælleslokalerne, forklarer hun. Fælleslokalerne bliver også brugt til arrangementer internt i huset.

”Vi er gode til at mødes sammen og f.eks. spille bordtennis i lokalet på 1. sal,” fortæller Matilde.

Nogle gange har de aftalt at mødes på forhånd, andre gange er det mere spontant. Men oplevelsen er, at der altid er rum til og mulighed for at mødes i et af fælleslokalerne.

Hjemligheden er på plads

Tilbage på Vestre Strand Allé sætter Luise Lyngby ord på, hvad der er det vigtige i de nye fælleslokaler.

”Vi skal have de samme ting, som vi ellers har i vores huse. Bare trukket ud, så vi kan bruge dem sammen,” siger hun.

Fundamentet for hjemlighed er på plads i fællesområderne, så nu mangler der bare, at de nye lejere overtager deres nye hjem.

Fem tips til indretning af fællesrum

1. Brug farver for at give plads til kreativitet
2. Hæng lamper op, også selvom der er andre lyskilder. Lamperne kan være med til at skabe rum
3. Husk pynt på væggene, det giver mulighed for at skabe den rette stemning
4. Tænk holdbarheden ind fra start: Kan møblerne repareres eller er de holdbare, så du ikke skal udskifte dem løbende?
5. Hold fokus på hygge og den stemning, du ønsker i rummet