Koncenton sælger ikonisk ejendom i hjertet af København

Koncenton har i samarbejde med bestyrelsen for Koncenton Kampmanns Gaard A/S netop solgt en historisk ejendom i det centrale København. Ejendommen, som ligger på Anker Heegaards Gade – få skridt fra Rådhuspladsen, Strøget og Tivoli – er blevet overdraget til den franske investor CDC Investissement Immobilier.

Koncenton har stået for forvaltningen af ejendommen på vegne af investorerne og har haft fokus på drift og udvikling - med afsæt i ejendommens potentiale og attraktive beliggenhed. Afkastet fra salget tilgår de investorer, som via selskabet har været medejere af ejendommen siden Koncentons opkøb.

“Gennem hele ejerskabet har vi haft fokus på stabil drift og på at skabe langsigtet værdi for ejendommen – fra opkøb til daglig administration og forberedelse til salg. Kampmannsgaard er et godt eksempel på, hvordan en kvalitets­ejendom kan udvikles og optimeres over tid,” siger Henrik Skovsby, administrerende direktør i Koncenton.

Ejendommen blev oprindeligt opført i 1908 og 1925 som erhvervsejendom, men blev gennemgribende renoveret og omdannet til boliger i 2017. I dag rummer Kampmannsgaard cirka 8.600 kvadratmeter fordelt på 68 flotte ejerlejligheder og et supermarked i stueetagen.

Med salget overdrages ejendommen nu til en ny ejer med et fortsat fokus på den centrale beliggenhed og kvaliteten i ejendommen.

Handlen er gennemført som en off-market transaktion og understøtter den stigende internationale interesse for det danske boligmarked – og ikke mindst for ejendomme af den skala og kvalitet, som Kampmannsgaard repræsenterer.

 

Relaterede artikler

”Vores opgave er at få mest mulig værdi ud af ejendommene”

Både udlejning og den daglige drift har stor betydning for økonomien i en ejendomsinvestering. Det kræver løbende opfølgning og beslutninger tæt på den enkelte ejendom. Koncenton arbejder derfor tæt sammen med søsterselskabet Go'Bolig, der står for administration og drift gennem hele ejendommens livscyklus – fra et ejendomsprojekt bliver købt til den løbende drift, optimering og et eventuelt salg.

Koncenton sælger syv ejendomme til canadisk pensionskasse i milliardhandel

Koncenton har på vegne af investorerne i Koncenton Metropol II A/S solgt en portefølje på syv boligudlejningsejendomme.

Boligmangel og rekordhøje priser i Region Hovedstaden

Ejerlejligheder i Region Hovedstaden er blevet markant dyrere det seneste år. Udbuddet er lavt, og efterspørgslen stiger. Det skaber attraktive muligheder for at investere i boligudlejningsejendomme i området.

Derfor siger vi hos Koncenton nej til 96 % af de ejendomme, vi bliver præsenteret for

Bag hver investering ligger en omfattende analyseproces, mere end 100 års samlet erfaring og en disciplineret udvælgelsesproces, hvor kun de projekter, der lever op til Koncentons høje investeringskriterier, går videre.