Ejendomsmarkedet har været investorernes solide anker under krisen

Boligmarkedet har trodset alle forudsigelser under coronakrisen. Priserne er steget, og forventningen er, at det vil fortsætte.

 

Det danske ejendomsmarkeds positive prisudvikling virker nærmest ustoppelig.

Mens coronakrisen har bredt sig over en hel verden og tynger økonomierne i selv verdens største lande, så er det danske ejendomsmarked gået ram forbi.

Eller faktisk mere end det.

De seneste tal fra Danmark Statistik viser, at huspriserne på landsplan i juli i år lå 4,2 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år. For lejlighederne lyder stigningen på hele 6,7 pct.

Dermed er priserne tilbage på det rekordniveau, som man så op til nedlukningen af Danmark i marts. 

“Udviklingen er overraskende for mig. Vi får en økonomisk nedtur i Danmark og en lidt højere ledighed. Det vil alt andet lige give en større usikkerhed blandt boligkøberne. Men det har det ikke gjort,” supplerer han.

Ser man alene på perioden fra coronaens indtog i februar/marts og frem til juli, så er der tale om husprisstigninger på 3,2 pct., hvilket svarer til 63.000 kr. regnet ud fra et gennemsnitligt hus.

Markedet er robust

Hos ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton har man bemærket samme positive udvikling.

“Ejendomsmarkedet har vist sig at være meget robust under krisen, og 2020 tegner til at blive et godt år for ejendomsinvestorerne og boligejerne. Det kan vi helt sikkert også mærke på efterspørgslen efter vores ejendomsprojekter,” siger investeringsdirektør og partner i Koncenton Peter Jørgensen.



Meget tyder på, at den positive udvikling vil fortsætte i de kommende år. Danmarks Nationalbank vurderer i en ny prognose, at huspriserne vil stige med 1,6 pct. i år, med 1,5 pct. næste år og med 3,1 pct. i 2022.

Til sammenligning steg huspriserne i 2019 med 3 pct.

Forudsigelsen baserer sig ikke mindst på husholdningernes forventninger til stigende priser. Her hjælper de lave boligrenter til, men også hjælpepakkerne under første del af coronakrisen menes at have spillet ind.

“Vi har en underliggende opdrift i priserne i kraft af en vis reallønsstigning og inflation. Samtidig tror jeg ikke, at de lave renter er fuldt indfaset i boligpriserne endnu. Der er en vis træghed i den proces,” siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Han minder samtidig om, at det primært er yngre og kortuddannede borgere, der er blevet ramt af arbejdsløshed under coronakrisen. I forvejen optræder den gruppe ikke i stort omfang på boligmarkedet. 

Usikkerheden er stor blandt andre aktivklasser

Mens aktiemarkedet har vist betydelig usikkerhed under coronakrisen, obligationerne ikke længere giver et mærkbart afkast, og man får negative renter i banken, så har ejendomsmarkedet målt på afkast været det solide anker under krisen.

Det mener man i hvert fald hos Koncenton.

Selskabet har holdt sig på ret kurs med alle sine ejendomsprojekter, der trods coronapandemiens hærgen giver det forventede udbytte og afkast.

Forsigtige budgetter

Det skyldes ikke mindst, at Koncenton altid opererer med en høj grad af forsigtighed i sine budgetter.

Finansieringen sker primært med fastforrentede lån, der indregnes ikke eventuelle prisstigninger, og så bruger selskabet meget energi på at sikre sig, at de boliger, man investerer i, er beliggende i byer og områder, hvor der er - og fortsat vil være - stor efterspørgsel.

“Det betyder også, at vi har en meget lav tomgang i vores ejendomme. Det betyder rigtig meget, at efterspørgslen hele tiden er der. Folk skal have et sted at bo, også selvom der er en coronakrise, der præger verden. Faktisk oplevede vi i vores udlejningsafdeling en stigning på 20 pct. i antallet af søgninger efter lejeboliger i forbindelse med, at coronakrisen brød ud,” siger Peter Jørgensen.

Koncenton har en tomgang på bare 1,01 pct. Det er markant lavere end de 2 pct., der budgetteres med, og et godt billede på den efterspørgsel, der opleves.

Det skyldes også, at man udbyder boliger i landets vækstbyer, der oplever en tilstrømning af nye borgere.

“Vi ser en fortsat urbanisering i Danmark, og derfor er vi også meget fokuseret på vækstbyerne, når vi sammensætter vores porteføljer,” siger Peter Jørgensen.

Et interessant tilbud

Koncenton var i 2019 landets største ejendomsinvestor målt på transaktionsvolumen. Sammen med flere end 2.000 investorer råder selskabet over godt 4.000 boligenheder i en samlet boligsum på mere end 8,4 mia. kr.

Boligmassen er spredt ud over ungdoms-, familie- og seniorboliger, og indtil videre har selskabet med stor succes fuldtegnet 39 projekter.

“Det er for mig et signal om, at vi har et meget interessant tilbud til investorerne. Investeringer handler i høj grad om risikospredning, og ved at placere formuen i vores ejendomme får man både en lav risiko og et solidt afkast. Netop i en tid med stor usikkerhed er det attraktivt for mange,” siger Peter Jørgensen.

Koncenton har aktuelt to åbne projekter: et seniorboligprojekt og et boligprojekt med ejendomme i København, Aarhus og de større vækstbyer rundt om i Danmark.

Relaterede artikler

Rapport: Boliginvesteringer bliver hottest i 2022

Ejendomsinvesteringer har bidt sig fast i investorerne som et attraktivt og solidt alternativ til aktier. Ny undersøgelse fra mæglerkæden EDC peger på, at der også næste år bliver travlt på ejendomsmarkedet.

Stor analyse: Særligt to grupper vil vokse på fremtidens boligmarked

For at imødekomme befolkningstilvæksten frem mod 2035 skal der bygges 12.000 boliger om året.

Ustabilt aktiemarked er en påmindelse om at huske risikospredningen

Kraftige kursfald på aktier, en truende korrektion, usikkerhed om den amerikanske centralbanks store opkøbsprogram og en coronapandemi, der er ved at klinge af. Der er masser af ubekendte i økonomien, og som investor er det afgørende, at man sørger for sprede risikoen på flere aktiver.

Ny rapport: Stor boligefterspørgsel skaber behov for milliardinvesteringer

På 10 år er antallet af lejeboliger vokset med 154.000 svarende til en fremgang på 43 pct. Men det rækker ifølge ny rapport ikke til at dække fremtidens boligbehov. Tværtimod skønnes det, at der skal investeres næsten 200 mia. kr. årligt i danske ejendomme frem mod 2030.