Martin Bøge Mikkelsen ny bestyrelsesformand i Koncenton

Martin Bøge Mikkelsen indtræder i Koncentons bestyrelse og overtager posten som formand efter Anders Marcus.

Anders Marcus har efter aftale med FSN Capital, der er hovedaktionær i Koncenton, valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand. Beslutningen er truffet som led i den strategiske udvikling, hvor Obton og Koncenton i højere grad adskilles, blandt andet i forbindelse med etableringen af energiselskabet ReCo og en planlagt opdeling af koncernen i to uafhængige selskaber.

”Dette tidspunkt er det rette for et skifte i bestyrelsen. Koncenton udvikler sig positivt, og som led i et markant strategiskift i Obton er det målet at etablere en mere selvstændig struktur for Koncenton – både organisatorisk og økonomisk,” siger Knut Røsjorde, Operating Partner i FSN Capital.

En vurdering, som Anders Marcus er enig i.
”Koncenton står et godt sted. Det er et passende tidspunkt at give stafetten videre,” siger Anders Marcus.

Martin Bøge Mikkelsen er ny formand for Koncentons bestyrelse. Han er i forvejen formand for bestyrelsen i Obton Forvaltning og har tidligere været koncerndirektør i Tryg. Han har erfaring med kommerciel forretningsudvikling, compliance og governance og skal bidrage til den fortsatte udvikling af Koncenton.

”Jeg ser frem til at understøtte ledelsen i arbejdet med at sikre en robust og transparent drift og styrke selskabets position i markedet,” siger Martin Bøge Mikkelsen.

Anders Marcus fortsætter som medlem af bestyrelsen i Obton Group Holding.

Foto: Martin Bøge Mikkelsen

Relaterede artikler

”Vores opgave er at få mest mulig værdi ud af ejendommene”

Både udlejning og den daglige drift har stor betydning for økonomien i en ejendomsinvestering. Det kræver løbende opfølgning og beslutninger tæt på den enkelte ejendom. Koncenton arbejder derfor tæt sammen med søsterselskabet Go'Bolig, der står for administration og drift gennem hele ejendommens livscyklus – fra et ejendomsprojekt bliver købt til den løbende drift, optimering og et eventuelt salg.

Koncenton sælger syv ejendomme til canadisk pensionskasse i milliardhandel

Koncenton har på vegne af investorerne i Koncenton Metropol II A/S solgt en portefølje på syv boligudlejningsejendomme.

Boligmangel og rekordhøje priser i Region Hovedstaden

Ejerlejligheder i Region Hovedstaden er blevet markant dyrere det seneste år. Udbuddet er lavt, og efterspørgslen stiger. Det skaber attraktive muligheder for at investere i boligudlejningsejendomme i området.

Derfor siger vi hos Koncenton nej til 96 % af de ejendomme, vi bliver præsenteret for

Bag hver investering ligger en omfattende analyseproces, mere end 100 års samlet erfaring og en disciplineret udvælgelsesproces, hvor kun de projekter, der lever op til Koncentons høje investeringskriterier, går videre.