Nyt stort ejendomsprojekt på vej i Høje Taastrup

Koncenton køber endnu et projekt i Høje Taastrup. ”Der skal være lejeboliger til alle, der ønsker at bo tæt på København,” lyder det fra partner Oliver Peters.

Høje Taastrup har de seneste år haft massivt fokus på byfornyelsen – og snart ser endnu et nyt boligprojekt dagens lys. Koncenton har netop købt et stort ejendomsprojekt på Spotorno Allé, hvor de sammen med udviklingsselskabet KPC og totalentreprenør Raundahl & Moesby står sammen om at opføre tre ejendomme på ikke mindre end 12.000 kvadratmeter med 145 boliger.

”Vi investerer endnu engang i Høje Taastrup, hvor vi ser et stort potentiale på boligmarkedet. Der har i Danmark gennem en årrække været stor tilflytning til de store byer, men tilflytterne søger ikke længere nødvendigvis til centrum af København. Urbaniseringen spreder sig, hvilket betyder områder som Høje Taastrup, med kun 25 minutters kørsel til Rådhuspladsen, bliver meget attraktive,” lyder det fra partner i Koncenton Oliver Peters.

Samtidig betyder opblomstringen i Københavns yderområder, at mulighederne for at finde bolig øges.

”Koncenton vil gerne være med til at udvide paletten af boliger i Danmark. Der skal være lejeboliger til alle, der ønsker at bo tæt på København. I Høje Taastrup bygger vi lejligheder i flere størrelser, der henvender sig til både singlen, familien eller parret,” siger Oliver Peters. 

Han fremhæver samtidig byfornyelsen i Høje Taastrup C som et åbenlyst trækplaster, hvor byggeriet på Spotorno Allé passer godt ind. Høje Taastrup Kommune har de seneste år igangsat en række store udviklingsprojekter, hvor flere eksisterende boligområder gennemgår fornyelse.

”Vi har rigtig gode erfaringer fra Høje Taastrup, hvor vi allerede har to ejendomme. Derfor kender vi området og dets tiltrækningskraft,” lyder det fra Oliver Peters.

Sælger er et konsortium bestående af KPC og Raundahl & Moesby, og fra administrerende direktør i Raundahl & Moesby, Carsten Raundahl, lyder det:

”Vi ser frem til at realisere projektet og udbygge vores samarbejde med Koncenton. Vi kender Koncenton som en professionel samarbejdspartner og dygtig ejendomsinvestor, så det er et perfekt match.”

Fakta om ejendomsprojektet

Ejendomsprojektet på Spotorno Allé er tegnet af Arkitema Architects og består af tre ejendomme med et samlet beboelsesareal på 12.000 kvadratmeter. Der er primært tale om to-, tre- og fireværelseslejligheder på 42-107 kvadratmeter (brutto), men der er også et mindre antal et- og femværelseslejligheder på hhv. 44 kvadratmeter og 109 kvadratmeter (brutto). 

Bygningerne varierer i højde fra 4 til 6 etager og udstyres med elevatorer. Mellem bygningerne anlægges der grønne fællesarealer med beplantning, der giver beboerne rig mulighed for spil, leg, picnic og solbadning.

Udlejning sker løbende, og indflytning forventes påbegyndt, når den første ejendom står færdig den 1. oktober 2020. Den endelige overtagelse af alle tre ejendomme finder sted april 2021.

>Find en oversigt over alle vores ejendomme her

Relaterede artikler

Nyt attraktivt ejendomsprojekt i København

Koncenton udbyder nyt udlejningsprojekt med særdeles attraktiv beliggenhed og et stærkt langsigtet potentiale.

Koncentons ejendomsinvesteringer leverer over budget

En opgørelse over værdiudviklingen i Koncentons ejendomsfonde viser, at fondene generelt klarer sig over forventning. Alle fonde med syv års levetid har i gennemsnit fordoblet investorernes indskud.

Nu bliver den digitale værktøjskasse rullet ud til lejerne

Med en ny lejerportal og et tilhørende administrationssystem har Koncenton taget et stort skridt mod en mere digital hverdag for lejere, ejere og udlejere.

Millionudbytte til Koncenton-investorer

Investorerne i en stribe af Koncentons ejendomsselskaber har besluttet at udbetale et trecifret millionudbytte efter 2022.