Stærkt regnskab understreger potentialet i Koncenton som investeringspartner

Med en ordreindgang på 1,8 mia. kr. understreger Koncenton, at investorerne mere end nogensinde har fået øjnene op for ejendomsinvesteringer som et solidt alternativ med et stærkt afkast.

2021 blev det bedste år i Koncentons blot syv år gamle historie.

Med et ordreindtag på omtrent 1,8 mia. kr. og et resultat før skat på 154,5 mio. kr. kan vi konstatere, at Koncenton aldrig har stået stærkere på markedet for ejendomsinvesteringer.

Dermed fortsætter selskabet den stort set ubrudte vækst, der har kendetegnet virksomheden siden opstarten.

”Det er et meget tilfredsstillende resultat, og et resultat, som vi kan være meget stolte af. For mig sætter det en solid streg under, at vi har opbygget en attraktiv investeringsvirksomhed med et produkt, som er relevant for alle investorer, og det lover rigtig godt for vores videre vækstambitioner,” siger adm. direktør Peter Krogsgaard Jørgensen.

Ekstra medvind i Koncenton

Som det er de fleste bekendt, så blev 2021 endnu et år i pandemiens tegn. Smittespredning, restriktioner og nedlukninger satte i store dele af året dagsordenen, og det påvirkede naturligt nok samfundsøkonomien og skabte usikkerhed på investeringsmarkederne.

Som det var tilfældet året forinden, blev også 2021 et stærkt år på ejendomsmarkedet med kraftigt stigende ejendomsværdier og meget stor efterspørgsel efter boliger.

Peter Krogsgaard Jørgensen


”Der er ingen tvivl om, at den usikkerhed, der ramte investeringsmarkederne i 2021, gav ekstra medvind til Koncenton. Vi oplevede rigtig mange investorer søge risikospredning og solide afkast gennem investering i ejendomme,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Tomgang tæt på nul

Han har noteret sig, at Koncentons resultater i det forgangne år betød, at selskabet for tredje år i træk var den største danske ejendomsinvestor på det danske marked.

Samlet investerede Koncenton på vegne af investorerne i 20 ejendomme for en samlet sum på 5,1 mia. kr., så vi ved årets udgang havde 13,7 mia. kr. under forvaltning.

Hele 18 nye ejendomme med 1.495 nye lejemål blev sat i drift i løbet af året, så den samlede ejendomsportefølje ved årets udgang lød på 6.343 lejeboliger fordelt på 85 ejendomme

> Se alle ejendommene i vores ejendomsoversigt

Der er primært tale om udlejningsboliger i danske vækstbyer, og med en tomgang på blot 0,73 pct. i årets løb kan det konstateres, at Koncentons ejendomsportefølje er særdeles attraktiv. Foruden en stærk udlejnings- og driftsafdeling og attraktive beliggenheder, så skyldes den lave tomgang også, at vi i Koncenton arbejder målrettet med at styrke fællesskaberne i ejendommene med eksempelvis fælles faciliteter og arrangementer for lejerne.

Ambitiøse planer

Det medvirker alt sammen til en stærk økonomi i investeringsprojekterne.

”Vi budgetterer med en tomgang på 2 pct., så det er glædeligt at se, at det seneste års lave tomgang bidrager ekstra positivt til budgetterne i investeringsprojekterne. Vi må bare konstatere, at vores måde at investere, drifte og udleje boligerne på fungerer rigtig godt,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Den kraftige fremgang og ambitiøse vækstplaner betyder, at Koncenton omtrent fordoblede antallet af medarbejdere i årets løb, så selskabet i dag tæller ca. 120 specialister i indkøb, drift, salg og udlejning af ejendomme.

Koncenton forventer et højere aktivitetsniveau og et resultat før skat i intervallet 150-200 mio. kr. i regnskabsåret 2022.

Udvalgte nøgletal 2021-2020

 

2021

2020

Ordreindgang

1,8 mia. kr.

1,1 mia. kr.

Res. før skat

154,5 mio. kr.

85,4 mio. kr.

Samlet indkøb

5,1 mia. kr. / 20 ejendomme

3 mia. kr. / 16 ejendomme

Tomgang

0,73 pct.

1,24 pct.

Lejemål i portefølje

6.343

5.238

Relaterede artikler

Nyt attraktivt ejendomsprojekt i København

Koncenton udbyder nyt udlejningsprojekt med særdeles attraktiv beliggenhed og et stærkt langsigtet potentiale.

Koncentons ejendomsinvesteringer leverer over budget

En opgørelse over værdiudviklingen i Koncentons ejendomsfonde viser, at fondene generelt klarer sig over forventning. Alle fonde med syv års levetid har i gennemsnit fordoblet investorernes indskud.

Nu bliver den digitale værktøjskasse rullet ud til lejerne

Med en ny lejerportal og et tilhørende administrationssystem har Koncenton taget et stort skridt mod en mere digital hverdag for lejere, ejere og udlejere.

Millionudbytte til Koncenton-investorer

Investorerne i en stribe af Koncentons ejendomsselskaber har besluttet at udbetale et trecifret millionudbytte efter 2022.