Sådan undgår du at begå store investorfejl

Som investorer er vi bedst tjent med at erkende, at vi ikke kan bidrage med viden af afgørende betydning, når det kommer til valg af investeringer. Spred i stedet risikoen, planlæg dine handlinger og gå bredt i både aktiver og markeder, lyder det fra Jens Balle, der er forfatter til to bøger om adfærdsøkonomi og investorpsykologi. Fundament har udfordret hans synspunkter med en række påstande om livet som investor.

Af JANNIK BRINCH (jbh@koncenton.com)

Påstand: Som investor er det – både når man er ny og erfaren investor – vigtigt hele tiden at engagere sig og være aktiv i den løbende pleje af porteføljen?

Jens Balle: ”Det kommer an på, hvad du leder efter? Er det en god investering eller en ny hobby? Rigtig mange vil gerne involvere sig i det, men de kan ikke bidrage med en disse i virkeligheden. De kan godt tro, at de gør det, fordi de kan huske det, der er gået godt. Men de kunne formentlig have fået samme afkast ved bare at følge markedet. Det viser forskning i hvert fald.”

>Artiklen stammer fra Magasinet Fundament, som du kan hente gratis her

Påstand: Når man investerer, skal man altid stole på sin egen viden og erfaring og reagere på de muligheder, der byder sig?

Jens Balle: ”Jeg er enig ud fra en rationel betragtning, men problemet er, at vi narrer os selv til at tro, at vi ved mere, end vi reelt ved. Vi tror, at den viden, vi har, er nok til at træffe en beslutning. Vi leder tit efter noget, der giver os ret i vores holdninger. Hvis jeg har den holdning, at vindindustrien er spændende, så vil jeg typisk lede efter nyheder, der passer til det, jeg gerne vil tro. Dermed bliver min viden ikke udfordret. Spørger man så en ekspert til det samme, så er det ikke sikkert, at det er bedre. Man skal i stedet minimere sin udvælgelsesproces.

Jeg tror mere på den tankegang, at man ”køber markedet”. Det kan eksempelvis være bredt i aktiemarkedet, eller at man køber ”ejendomsmarkedet” mere bredt i stedet for en enkelt bygning, så får man en portefølje med noget spredning. Så overordnet vil jeg mene, at det er bedre at være passiv end aktiv investor, fordi det er meget lidt, man kan bidrage med.”

(artiklen fortsætter under billedet)

Jens Balle, forfatter bag flere bøger om investorpsykologi og adfærdsøkonomi

Påstand: Når man gerne vil i gang med at investere, bør man uanset valg af aktivklasse vente til, man kan se, at der er gode muligheder for, at markedet stiger?

Jens Balle: ”Problemet med at vente på et godt tidspunkt er, at man ikke ved, hvornår det er et godt tidspunkt. Når det er billigt, vil vi have en tendens til at tro, at det skal falde mere, og er det omvendt steget, så vil man tro, at det skal stige mere. Hvis man forestiller sig en situation, hvor man står klar med en pose penge, så vil jeg i stedet foreslå, at man kravler langsomt ned ad stigen og i vandet.

Når man vil investere, kan det være en god ide at gøre det på den måde, at man køber løbende efter en plan, som man på forhånd har skrevet op. På den måde får man en gennemsnitspris for aktiverne. Hold fast i planen i stedet for at lede efter tidspunkter, hvor man tror, at det er billigt. Som Warren Buffett (amerikansk storinvestor og erhvervsmand, red.) siger: Køb når andre er bange, sælg når andre er grådige, men problemet er, at når andre er bange, så er man også selv bange. Så har du ikke lyst til at købe. Der virker den også, den her med at kravle ind på markedet. Det er fordeling af risikoen.”

Påstand: Det er dumt at blande aktivklasserne for meget – det er godt at satse på ét aktiv?

Jens Balle: ”Jeg vil foreslå langt de fleste, at de spreder sig på flere aktiver. Altså, køber både gynger og karruseller. Al erfaring viser, at spredning er redning. Vi har lige været igennem et år, hvor de fleste aktiver har klaret sig dårligt, men det  sker sjældent. Derfor er det en god ide at sprede sig lidt.

Generelt er det min vurdering, at langt de fleste danskere investerer for forsigtigt. Og har haft for meget i obligationer. Det er et nationalt kulturfænomen, som kommer af, at vi stiftede realkreditsystemet i Danmark i slutningen af 1700-tallet. Det har haft den konsekvens, at danske investorer har en forfordeling af obligationer frem for aktier. I Sverige er det omvendt. Hvis jeg gav en svensker og en dansker 1.000 kr., så ville de investere meget forskelligt. Svenskeren ville købe næsten 100 pct. aktier, danskeren ville købe 40-50 pct. obligationer. Men i min optik kan obligationer sagtens erstattes af flere aktier og ejendomme, fordi historien viser, at de har klaret sig bedre over tid.”

Påstand: Når markederne falder kraftigt, så skal man sælge?

Jens Balle: ”Den påstand kan jeg ikke bakke op om. Det er at være bange, når andre er bange. Det skal man passe på med. Jeg tror på, at man skal være investeret hele tiden. Man ved ikke, om det vil fortsætte med at falde. Historiske data viser, at nogle af de bedre dage har været i faldende markeder. Sælger man, når markedet falder, så risikerer man at være ude, når det stiger.”

Påstand: Når markederne stiger, så køb mere?

Jens Balle: ”Det er forkert, men ikke helt forkert. Nogle teorier har været gode, når man ser på aktier. Den ene er valuemetoden, der har klaret sig godt over tid. Den anden er momentummetoden, hvor man finder de ting, der har en stigende tendens. Der investerer du sådan set mere i et stigende marked. Der, hvor det er forkert, er, når det er steget over lang tid, og man står uden for og tænker: ”Nu køber jeg.” Det vil være forkert, fordi man ikke ved, om det fortsat vil stige. Investerer man i stedet løbende i stigende og i faldende markeder, så er det godt.”

Påstand: En total pause fra markedet kan nogle gange være en god ide?

Jens Balle: ”Det er ikke nogen god idé. Hvordan skal du så komme ind igen? Hvis du går ud, fordi du tror, at det vil falde - uanset aktivklasse, så er der to udfald: Et: Du får ret, men har du så lyst til at købe igen? Nej, for du tror ikke, at det har bundet og bliver ude. Dermed er du så ude, hvis det begynder at stige igen. To: Det andet udfald er, at du ikke får ret. Så stiger det videre, mens du er ude. Hvornår skal du så købe? Hvis du vælger exit fra markedet, så kan det næsten kun give dig ærgrelser. Det er ret tydeligt, at over tid, så har aktivklasserne det med at bevæge sig opad. Det er netop en måde at beskytte sig mod inflationen. Så et langt sigte er bedre end pauser fra markedet fra tid til anden.”

(artiklen fortsætter under billedet)

Jens Balle bag mikrofonen

Påstand: Det er umuligt at lave en handlingsplan for, hvordan du vil agere på markederne, for du kender ikke udviklingen, så det er bedre at tage det løbende, når udviklingen kendes?

Jens Balle: ”Den vil jeg skyde ned. Det kan man ikke, fordi så bliver vi revet med af tingene, og så får man typisk for meget risiko i porteføljen. Så bliver man ramt lige pludselig. Mange gør det, at de løber efter markedet. I forbindelse med tilblivelsen af min bog har jeg meldt mig ind i forskellige investorgrupper. Der findes ikke grænser for, hvor meget folk tror, at de ved om emnet. Det er svært at gøre noget fornuftigt, når man har det på den måde. Det samme gælder med investeringseksperterne. De er gode til at sige, hvad der er sket, men de ved ikke nødvendigvis, hvad der kommer til at ske.

Jeg vil anbefale, at man laver en investeringsplan, som man holder sig til. Én gang om året kan man så rebalancere sin portefølje i forhold til, hvordan aktiverne har udviklet sig. Reglerne kan man bruge til at kontrastyre i forhold til udviklingen i årets løb. Det er langt bedre end at basere sine investeringer på viden og fornemmelser.”

Påstand: Det er en god idé at gøre som alle andre?

Jens Balle: ”Den er svær at sige 100 pct. nej til. Som mennesker vil vi gerne være flokdyr. Nogle gange har vi svært ved at se, hvor flokken er. Momentuminvestering har vist sig at være godt at gøre på mange områder. Men jeg vil anbefale, at man investerer efter regler, der passer til én selv, og den risiko man ønsker. Det kan være rigtig svært at finde sin risikovillighed. Det er ikke et absolut tal. Man kan eksempelvis gå ind på en investeringsrobot og svare på nogle spørgsmål. Man kan også spørge en rådgiver og andre. Så man får input til, hvordan man skal gribe det an. Det er bedre givet ud end at gætte på, om man skal købe Novo Nordisk eller McDonald’s.

Det er en god ide for mange at foretage investeringen og så glemme den – med mindre der er tale om enkeltaktier eller meget spekulative investeringer. Hvis du glemmer, så får du ikke lyst til at lave den om. Der er gode perioder og dårlige perioder. Hvis du eksempelvis har købt Tesla, så følger du aktien nøje. En dag kommer der gode nyheder. Så køber du flere Tesla-aktier. Men det man skal huske er, at markedet er ligeglad med, om du er forelsket i en aktie.”

Påstand: Investering er ren gambling?

Jens Balle: ”Det påstår nogle. Jeg vil sige, at aktiv investering og daytrading kan have en snert af gambling. Begrebet ”snert” gælder mest for aktive investeringer, for der kan du stadig være i markedet, og derfor gælder gambling mest daytrading. Men investerer man langtsigtet og fornuftigt med god risikospredning, så mener jeg, at gamblingelementer bliver trukket ud af det.

>Du kan finde andre artikler fra Magasinet Fundament ved at hente magasinet gratis

Kort om Jens Balle

  • 55 år
  • Mere end 30 års erfaring med investering fra forskellige poster i bl.a. Handelsinvest, Fionia Bank og Dexia i Luxembourg.
  • Har i 17 år holdt foredrag om adfærdsøkonomi under underoverskrifter som adfærdsdesign, nudging og investorpsykologi.
  • Har udgivet bøgerne ”Hulemænd i habitter” og ”Når Hulemænd investerer” om investering

 

Relaterede artikler

Her er opskriften på det stærke seniorfællesskab

Tag med på besøg i et seniorbofællesskab i Randers.

Fremtidsforskeren: Stort behov for nybyggeri i storbyer

Der vil være et fint og stort marked for nybyggeri af lejeboliger i de store byer i de kommende år, skriver
fremtidsforsker Jesper Bo Jensen i sin klumme.

Stort behov for nye boliger i storbyerne

Særligt København har brug for nybyggede boliger, hvis den ventede strøm af tilflyttere skal imødekommes i det næste årti, viser analyse. Men også andre storbyer oplever, at byggebalancen er tippet.

Ejendomme er pensionskæmpernes unoterede darling

Danske pensionsselskaber har ejendomsinvesteringer for mere end 300 mia. kr., hvilket gør det til den største aktivklasse blandt de unoterede investeringer.