Mere plads, overkommelige priser og lettere adgang til naturen får børnefamilierne til at flytte fra de store bykerner og ud i omegnskommuner og satellitbyer. Udviklingen er ikke ny, men taget til i styrke de seneste år. I det kommende årti får de store generationer fra 1990’erne børn, og de vil sætte et stort præg på ejendomsmarkedet.

Når 28-årige Michelle Uhre står foran sit nybyggede hjem og drejer hovedet til den ene side, kigger hun mod træerne i Grydebjerg Skov, drejer hun hovedet til den anden side, spejder hun mod skønne Pedersborg Sø, og vender hun igen hovedet, er der marker i horisonten. Naturen er hele vejen rundt om familiens nybyggede parcelhus, der er placeret i et nyetableret boligkvarter i Sorø på Sjælland.

Michelle Uhre, hendes mand Mads samt parrets tre børn på 0, 2 og 6 år har valgt at skifte en lejlighed i københavnsområdet ud med parcelhuset i Sorø. Det var der særligt én grund til. ”Vi flyttede, fordi vi havde brug for mere natur i hverdagen. Nu er det en ressource, som vi har let adgang til. Og ikke som tidligere noget, vi skulle køre efter og opsøge,” siger Michelle Uhre.

Mere plads i hus og klasse

Hun er i gang med at læse til dansklærer og oprindeligt selv fra en mindre by i området, mens hendes mand, der i dag arbejder som lærer i udskolingen, er fra Storkøbenhavn. ”Som lærere efterspurgte vi en anden normering i klasserne, end den man kan tilbyde i København. De propper for mange elever i klasserne, og det har også haft betydning for vores valg, at der er mere plads i skolerne,” siger Michelle Uhre.

I det nye hus i Sorø har familien fået 110 kvadratmeter at boltre sig på. Foruden mere plads og den umiddelbare nærhed til naturen har det samtidig været væsentligt, at boligerne, som Koncenton står bag, er mere klimavenlige. ”Vi valgte det, fordi det var klimahuse. Vi går op i biodiversitet og natur. Samtidig er det vigtigt, at det er nybygget. Jeg synes, at det er luksus, at det er mig og mine børn, der kan lave hakkerne i væggen og sætte de første fedtede fingre på ruderne,” fortæller Michelle Uhre.

Med den nye bopæl i Sorø har familien fået omtrent tre kvarters kørsel til alle storbyens tilbud. Men det er ikke noget, der giver grund til bekymring. Tværtimod. ”Jeg ser det ikke sådan, at jeg skal undvære noget i storbyerne. Nu har vi i stedet fået den mulighed, at vi kan vælge til og fra i stedet for, at alle tilbuddene er der konstant. Nu har vi 45 minutter i bil, så er vi ved alle de muligheder, vi havde før,” siger Michelle Uhre.

En klar tendens

Med udflytningen fra København bliver de en del af en klar tendens på boligmarkedet. I jagten på mere natur og flere kvadratmeter har man særligt siden 2015 set børnefamilierne flytte fra storbyerne og ud i omegnsbyer og satellitbyer. Tal fra Boligøkonomisk Videnscenter viser, at mens storbyerne generelt oplever en nettotilflytning af unge i alderen 18-24 år, så ser man omvendt en nettoudflytning af personer fra 27 år og op til midt i 40’erne. Det ses tydeligt i København, hvor børnefamilierne flytter til omegnskommuner som Gentofte, Rødovre og Høje-Taastrup og længere ud.

”Det er en bevægelse, som vi ser over hele Europa. Den er egentlig ikke ny, men har stået på i 40 år. Udviklingen er bare taget til de senere år, og den tog for alvor fart under coronaen,” siger direktør i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen. Han peger på tre forskellige bevæggrunde for børnefamiliernes valg. Nogle vælger at flytte tilbage, hvor de i sin tid kom fra, andre søger mod billigere boliger, mens nogle tredje gerne vil ud, hvor der er mere plads, mere natur og lidt længere til naboerne.

> Læs også: Derfor er der et sikkerhedsnet under boligmarkedet

Udviklingen vil fortsætte

Ifølge Boligøkonomisk Videnscenter er der siden Finanskrisen flyttet flere end 200.000 borgere til København, men i samme periode er der blot blevet skabt 1.000 flere enfamiliehuse. Vil man have mulighed for at gå rundt om sit eget hus, så er den  bedste mulighed altså at flytte ud.

De nye boligskatter og den igangværende afmatning på det private boligmarked kan mindske udflyttertrangen hos børnefamilierne i en periode. Men ser man på en længere periode, så er det en udvikling, der meget vel kan blive forstærket, når de store generationer fra 1990’erne over det kommende årti går fra at være unge i 20’erne til at være småbørnsforældre i 30’erne. ”Vi vil se nettoudflytningen fortsætte på langt sigte. Måske ikke i så voldsom en grad som under coronaen. Men vi vil se det i alle de store byer, børnefamilier, der søger ud efter mere plads,” siger Curt Liliegreen.

Nettoudflytningen af børnefamilierne er dog ikke ensbetydende med, at befolkningstallet vil falde i storbyerne. Tværtimod. Der er fortsat en kraftig tilflytning af unge til storbyerne, vi lever længere og længere, og samtidig er der et stort fødselsoverskud og indvandring i storbyerne. Det betyder sammenlagt, at de vil vokse markant i de kommende årtier. For København betyder det, at det samlede boligbehov vil stige med 81.500 frem mod 2040, mens det tilsvarende tal for Aarhus er 28.400.

> Læs også: Derfor er der et sikkerhedsnet under boligmarkedet

Investeringsfond målrettet efterspørgsel

For Koncenton var Sorø-projektet det første, hvor man investerede i parcelhuse som udlejningsbolig. At dømme efter lejerinteressen ikke den sidste. Flere end 2.000 personer havde på forhånd skrevet sig på en interesseliste til de 123 parcel- og rækkehuse, som Koncenton udbød, og da Sorøs borgmester Gert Jørgensen en regnfuld novemberdag i det forgangne år klippede snoren og indviede boligområdet, var så godt som samtlige boliger allerede udlejet.

Netop rækkehuse- og parcelhuse i eftertragtede områder henvendt til børnefamilier er noget af det, der efter planen skal investeres i med investeringsfonden Simple Living, som Koncenton i øjeblikket udbyder.”Vores analyser viser, at der er en enorm interesse i betalbare boliger, der sikrer lejerne både masser af plads og nærhed til naturen. Og når man så samtidig får et nybyggeri, hvor der er indtænkt klimavenlige løsninger, så rammer man rigtig mange af de ønsker, som børnefamilierne i dag stiller til deres bolig. Det er et marked med et stort potentiale i det kommende årti,” siger ejendomsdirektør i Koncenton Anders Bangsgaard.

> Læs mere om Simple Living her

”Hellere leje og være økonomisk tryg”

For Michelle og Mads Uhre var det netop et plus, at der var tale om lejeboliger, fordi det er med til at gøre familiens økonomi mere robust. Og samtidig kan de teste et nyt område af – uden at binde sig for hårdt. ”Jeg har det godt med, at vi ikke stifter gæld for 3-4 mio. i et område, som vi ikke kender. Hellere leje og være mere økonomisk tryg og vide, at vi ikke pludselig skal finde 30.000 kr. til et tag, der er utæt. Det er lidt som at lease en bil. Når der er bøvl med noget, så har vi en udlejer, som vi kan kontakte,” siger Michelle Uhre.

I Boligøkonomisk Videnscenter minder Curt Liliegreen om, at det typisk har været unge og seniorer i storbyerne, der har valgt lejemarkedet til, mens børnefamilierne har været ejere. Det vil i hans optik ikke ændre sig stort – og dog. Lejemarkedets fleksibilitet kan være attraktiv for mange børnefamilier, og samtidig har de stigende boligpriser og senest de stigende renter gjort det sværere for mange at blive kreditgodkendt til en ejerbolig, påpeger han. ”Grænserne kan godt forskubbe sig, og jeg kan godt forestille mig, at antallet af lejeboliger blandt børnefamilierne vil vinde mere frem. Fordelene er, at man let kan komme videre, og man skal ikke på samme måde godkendes af banken,” siger Curt Liliegreen.