Mange af Danmarks større provinsbyer oplever en massiv befolkningstilvækst i disse år. Samtidig er der en voksende bekymring for prisudviklingen på boligmarkedet i København og Aarhus. Det betyder, at mange investorer har fået en række nye darlings, når det kommer til ejendomsinvesteringer.

I Horsens steg befolkningstallet med 12,8 procent fra 2006 til 2016. Det svarer til, at byen gik fra 50.983 indbyggere til 57.517. Billedet er det samme i en række andre provinsbyer, blandt andet Vejle og Roskilde, som i samme periode oplevede en befolkningstilvækst på henholdsvis 9,9 og 9,3 procent.

Denne udvikling har gjort byerne til attraktive markeder for ejendomsinvestorer. Hos investeringsselskabet Koncenton indgår befolkningstilvækster i vurderingen af, om byer har potentiale for ejendomsinvesteringer.

"Vi prøver at lede efter ejendomme i byer, som vokser. Hvis byen vokser - og forventer at blive ved med at vokse - kommer der en tilstrømning af nye beboere, og det betyder, at der er en bund under lejepriserne, og at du derfor kan få lejet det ud til en fornuftig pris, men det betyder også at priserne på ejendomme udvikler sig positivt," fortæller Oliver Peters, partner i Koncenton.

Infrastruktur er en nødvendighed

Når Koncenton skal vurdere, om en by har potentiale til at danne ramme om fornuftige ejendomsinvesteringer, undersøges nogle helt klassiske parametre, som i virkeligheden ikke er en ny videnskab.

"Det er helt traditionelle parametre, vi kigger på. Der skal være en befolkningstilvækst, god infrastruktur, arbejdspladser, skoler, hospitaler, banegård, motorvej og så videre. Alle steder, hvor der kommer infrastrukturinvesteringer, vil der komme stigende velstand. Det kan man se historisk," fortæller Oliver Peters.

Han slår dog fast, at ejendomsmarkedet ser fornuftigt ud over en bred kam:

"Vi er jo både i de største byer og i de lidt mindre vækstbyer, og vi mener jo sådan set, at de begge kan være attraktive. Vi har kig på de 30 største byer, som samtidig kan dokumentere, at de har vækst. Og blandt de 30 byer kan vi godt finde nogle, der er mere interessante end andre."

Koncenton forvalter midler for omtrent 13 milliarder kroner på vegne af ca. 2.500 investorer. Det har de seneste to år udvidet forretningen til ikke kun at omfatte København og Aarhus, fordi man ligeledes ser et stort potentiale i en række af landets næststørste byer, hvor befolkningsvæksten stiger støt.

>Du kan hente vores guide 'Top-20 byer' her

Højere afkast i mindre byer

I vækstbyerne i provinsen er der ofte mulighed for at få et højere afkast på sin ejendomsinvestering end i hovedbyerne.

"Der er sket det de senere år, særligt i København, at store udenlandske fonde og pensionskasser er begyndt at opkøbe ejendomme, og når der er mange, der vil have en vare, bliver prisen presset op. Så er der et lavere afkast tilbage til investorerne. Altså får du for de samme penge et højere afkast andre steder," fortæller Oliver Peters.

Han bakkes op af en analyse, offentliggjort af ejendomsmæglerkæden EDC. Ifølge den påtænker 47 procent af de adspurgte ejendomsinvestorer at allokere flere penge til området i 2019 i forhold til året før, og analysen konkluderer at:

"Den store investeringslyst får flere investorer til at brede deres geografiske investeringskriterier ud til flere områder af landet, og at investeringsinteressen nu er højest uden for København."

Boligpriserne i Danmark har generelt været stigende de seneste små 20 år, dog med udsving, blandt andet på grund af kriseårene. Til gengæld har huslejeniveauet været stabilt stigende, stort set uden udsving.

I 2017 steg huspriserne i Danmark i gennemsnit med 4,2 procent. I Vejle og Roskilde med henholdsvis 7,5 og 6,9 procent ifølge Boligsiden.dk.