Her er opskriften på det stærke seniorfællesskab

Fællesskab kommer ikke af sig selv, men med engagerede beboere som Ole Jakobsen og det fælleshusudvalg, han er en del af, har beboerne på Ankomstsporet i Randers selv mulighed for at samles og sætte deres præg på både fælleshus og fællesskab.

Af LINE GULDAGER MOTT (lgm@koncenton.com)

”Man er lidt sig selv og lidt fælles – det er jo fuldendt.”

Ole Jakobsen opsummerer i en enkel sætning, hvad fordelen er ved at bo i et seniorbofællesskab. Rammerne og missionen om et godt fællesskab er faktisk grunden til, at han er rykket ind i seniorbofællesskabet Ankomstsporet.

”Grunden til, at jeg valgte at flytte til Randers, var annoncen fra Go’Bolig, der præsenterede de nye lejligheder og et seniorfællesskab,” fortæller Ole Jakobsen.

Det fik den 68-årige tidligere skuespiller til at tage beslutningen om at rykke til Randers, og i september 2022 flyttede han ind i en af de 57 seniorboliger. Det var der mange andre, der også gjorde.

Stueeksempel

Her mere end et år senere, mens decembers første sne lægger sig som et pudderlag, har Ole Jakobsen, der er medlem af fælleshusudvalget på Ankomstsporet, sagt ja til at tage en snak om fællesskabet.

Her i fælleshuset er man ikke i tvivl om, at julen har gjort sit indtog.

I hjørnet står et juletræ med sin pynt, og på væggene har en lokal kunstner en udstilling med englemalerier, endnu en julebudbringer. Der er løbende forskellige kunstnere, som udstiller i fælleshuset, forklarer Ole Jakobsen, mens han serverer en kop kaffe. Det er et af de initiativer, som seniorerne har taget: at lade lokale kunstnere udstille i det fælleshus, som seniorerne er flittige brugere af. De fleste af Ankomstsporet beboere flyttede ind på samme tid. Så de har indledt et nyt kapitel i deres liv samtidig, og det kan være en del af opskriften på, at fællesskabet trives.

”Jeg tror, at forklaringen på den succesfulde indflytning er, at alle var nye,” siger Ole Jakobsen.

Opstart på fællesskabet

Når et nyt seniorbofællesskab lanceres hos Koncenton, er der en fællesskabskoordinator, som er med til at afholde et opstartsmøde. Det foregår i fælleshuset, hvor alle beboere bliver inviteret med. Udover muligheden for at hilse – eller genhilse – på sine naboer, er formålet med mødet at nedsætte et fælleshusudvalg. Herfra er det nemlig beboerne, der selv har ansvaret for at skabe rammerne for fællesskabet.

Beboerne vælger selv udvalget, og i Ankomstsporet er der ikke faste rammer for antal medlemmer.

Køkkeneksempel

”Dem, der ønsker at være med, er med,” fortæller Ole Jakobsen og uddyber, at de er 10 medlemmer i udvalget på Ankomstsporet.

Udvalget mødes fast en gang om måneden, hvor de gør status og beslutter, hvilke ting der skal ændres, og om der skal tilføjes ting til fælleshuset. Drømme og visioner for fælleshuset deles også, for som Ole Jakobsen forklarer, så håber han, at fællesskabet bliver ved med at udvikle sig. Der er i hvert fald flere arrangementer i støbeskeen: på en opslagstavle i ejendommen reklameres der for oplæg, fællesspisning og motion – arrangeret af ejendommens forskellige udvalg som spilleudvalget, kulturudvalget og orangeriudvalget og eksterne bidragsydere.

Succesfulde arrangementer

Når man taler med Ole Jakobsen, skinner hans engagement for fællesskabet tydeligt igennem. Interviewet udvides hurtigt med en rundvisning i Ankomstsporet, hvor vi kommer forbi motionsrummet – bare til et hurtigt kig, inden der om lidt kommer et motionshold – og forbi værkstedet, hvor de beboere, der er flyttet fra store huse, har suppleret den fælles værktøjsbeholdning i værkstedet med det, der tidligere hørte hjemme i garagen eller deres eget værksted.

Udsigtseksempel

På rundvisningen kommer vi også forbi fælleshusets køkken, som Ole Jakobsen viser frem, samtidig med at han fortæller, hvordan køkkenets faciliteter kom under pres til den julefrokost, de lige har holdt i fælleshuset. Med 53 deltagere og en almindelig opvaskemaskine og ovn var der trængsel i køkkenet. Men det afholder ikke beboerne fra også at samles i fælleshuset for at fejre nytårsaften.

Velkomst med åbne arme

Med det sammenhold, Ole Jakobsen beskriver, er det svært ikke at blive fascineret af, hvordan seniorerne allerede i løbet af det første år har fået et godt fællesskab. Men hvad med de nye tilflyttere? Hvordan sørger man for, at de ikke føler sig som den nye dreng i klassen, der står lidt udenfor?

”Når nye flytter ind, så går jeg over og banker på døren og byder velkommen med et lille gavekort til den lokale kaffebar og en snak, så de føler sig velkomne,” siger Ole Jakobsen.

Et initiativ, som fælleshusudvalget selv står for, og som viser viljen til at inkludere alle, så alle føler sig hjemme. For det er måske den vigtigste forudsætning for, at fællesskabet fortsat kan udvikle sig.

Er du interesseret i at investere i seniorbofællesskaber eller andre ejendomme - se vores aktuelle projekter her.

Relaterede artikler

Det er blevet dyrere at eje end leje i storbyerne

I ni af landets ti største byer er det nu dyrere at være boligejer end at være boliglejer.

Fremtidsforskeren: Stort behov for nybyggeri i storbyer

Der vil være et fint og stort marked for nybyggeri af lejeboliger i de store byer i de kommende år, skriver
fremtidsforsker Jesper Bo Jensen i sin klumme.

Stort behov for nye boliger i storbyerne

Særligt København har brug for nybyggede boliger, hvis den ventede strøm af tilflyttere skal imødekommes i det næste årti, viser analyse. Men også andre storbyer oplever, at byggebalancen er tippet.

Ejendomme er pensionskæmpernes unoterede darling

Danske pensionsselskaber har ejendomsinvesteringer for mere end 300 mia. kr., hvilket gør det til den største aktivklasse blandt de unoterede investeringer.