En god mulighed for at passe på EU's største formue

Danskernes samlede nettoformue var ved udgangen af 2020 EU's største. Men husk at sprede risikoen for at passe på formuen.

På trods af en svær periode med massive nedlukninger voksede danskernes nettoformuer i 2020.

Ifølge Danmarks Nationalbank lød de danske husholdningers finansielle nettoformue på 6.453 mia. kr. ved udgangen af 2020.

Beløbet svarer til, at hver dansker i gennemsnit har en nettoformue på 1,3 mio. kr. Det placerer aktuelt gennemsnitsdanskeren på en førsteplads i EU, hvor borgerne i snit tegner sig for en nettoformue på 450.000 kr.

Den finansielle nettoformue er et tal for forskellen på husholdningernes aktiver (eksempelvis pension og indlån) og passiver (gæld).

”Det er glædeligt, at danskerne har solide formuer og sunde økonomier. Men det betyder også, at man skal tænke sig godt om i forhold til at få placeret pengene rigtigt, så man passer på pengene,” siger investeringsdirektør og partner i Koncenton John Sloth.

Husk risikospredningen

Danskernes formuer faldt i første kvartal 2020 med voldsomme 541 mia. kr., da coronakrisen satte ind. Det blev dengang betegnet som et historisk stort fald, men siden har der atter været fremgang.

Udviklingen har i høj grad været båret af investeringsmarkederne, fordi en stor del af formuerne er placeret i aktier og obligationer. Da coronaen satte ind, styrtdykkede aktiemarkederne kloden rundt, og det var dyrt for dem, der havde placeret formuen i aktier.

”Det er væsentligt at sikre en vis grad af risikospredning i porteføljen. Det kan blive dyrt at sætte det hele på et eller få aktiver,” siger John Sloth.

Afkastråd forudser lavere aktieblus

Siden nedturen i foråret 2020 har aktiemarkedet udviklet sig positivt til rekordhøje niveauer på flere markeder.

Usikkerheden er dog fortsat stor, og ifølge Rådet for Afkastforventninger, der vurderer udviklingen fremadrettet i forbindelse med blandt andet pensionsprognoser, har vi i 2. halvår udsigt til et forventet fald i afkastet på globale aktier og emerging markets.

”Det afspejler, at der forventes lidt lavere aktieafkast i gennemsnit over de kommende år som følge af den aktuelle høje prisfastsættelse på aktiemarkederne,” skriver rådet i sine seneste afkastforventninger fra maj.

Udfordringen er samtidig, at danskerne har rekordmange penge stående i banken, fordi mange har sparet ekstra op under coronakrisen. Men det ikke nødvendigvis en god løsning, fordi inflation og negative renter spiser af pengene på kontoen.

Et godt alternativ

Set i det lys kan det være en god ide at se sig om efter andre måder at placere formuen. Det kan eksempelvis være i alternativer som eksempelvis ejendomme.

I Koncenton har vi rigtig gode erfaringer med ejendomsinvesteringer, der fungerer som en solid og stærk alternativ investering.

Vores projekter bygger på konservativ finansiering, gode beliggenheder, der sikrer lave tomgangstal, og ganske væsentligt er det driften alene, der giver et forventet, gennemsnitligt afkast på 8-9 pct. årligt til investorerne.

Der er altså ikke indregnet eventuelle prisstigningerne på boligerne, som det ellers har været tilfældet de senere år. Det vil blot komme som en ekstra gevinst, hvis ejendommen stiger i værdi.

”Vi har en gennemprøvet investeringsmodel, der tiltaler rigtig mange investorer. De kan se, at de får et solidt afkast med en beskeden risiko, og samtidig varetager vi i Koncenton alle opgaver i forbindelse med investeringen,” siger John Sloth.

I Koncenton har vi aktuelt tre åbne ejendomsinvesteringsprojekter med forskellige profiler.

Læs mere om dem her

Relaterede artikler

Ustabilt aktiemarked er en påmindelse om at huske risikospredningen

Kraftige kursfald på aktier, en truende korrektion, usikkerhed om den amerikanske centralbanks store opkøbsprogram og en coronapandemi, der er ved at klinge af. Der er masser af ubekendte i økonomien, og som investor er det afgørende, at man sørger for sprede risikoen på flere aktiver.

Ny rapport: Stor boligefterspørgsel skaber behov for milliardinvesteringer

På 10 år er antallet af lejeboliger vokset med 154.000 svarende til en fremgang på 43 pct. Men det rækker ifølge ny rapport ikke til at dække fremtidens boligbehov. Tværtimod skønnes det, at der skal investeres næsten 200 mia. kr. årligt i danske ejendomme frem mod 2030.

Lejeboliger mere populære end nogensinde

Lejemarkedet har overhalet ejermarkedet, og antallet af ledige lejemål er banket i bund. Borgerne vælger i stigende grad at bo til leje. Frihed, fleksibilitet og service tiltrækker mange lejere.

Interessant investeringsmarked gemmer sig i flyttemønstre

Lavere priser og mere plads betyder, at omegnskommunerne til de største danske byer oplever stor vækst i antallet af tilflyttere. Koncentons investeringsstrategi tager højde for udviklingen.