En god mulighed for at passe på EU's største formue

Danskernes samlede nettoformue var ved udgangen af 2020 EU's største. Men husk at sprede risikoen for at passe på formuen.

På trods af en svær periode med massive nedlukninger voksede danskernes nettoformuer i 2020.

Ifølge Danmarks Nationalbank lød de danske husholdningers finansielle nettoformue på 6.453 mia. kr. ved udgangen af 2020.

Beløbet svarer til, at hver dansker i gennemsnit har en nettoformue på 1,3 mio. kr. Det placerer aktuelt gennemsnitsdanskeren på en førsteplads i EU, hvor borgerne i snit tegner sig for en nettoformue på 450.000 kr.

Den finansielle nettoformue er et tal for forskellen på husholdningernes aktiver (eksempelvis pension og indlån) og passiver (gæld).

”Det er glædeligt, at danskerne har solide formuer og sunde økonomier. Men det betyder også, at man skal tænke sig godt om i forhold til at få placeret pengene rigtigt, så man passer på pengene,” siger investeringsdirektør og partner i Koncenton John Sloth.

Husk risikospredningen

Danskernes formuer faldt i første kvartal 2020 med voldsomme 541 mia. kr., da coronakrisen satte ind. Det blev dengang betegnet som et historisk stort fald, men siden har der atter været fremgang.

Udviklingen har i høj grad været båret af investeringsmarkederne, fordi en stor del af formuerne er placeret i aktier og obligationer. Da coronaen satte ind, styrtdykkede aktiemarkederne kloden rundt, og det var dyrt for dem, der havde placeret formuen i aktier.

”Det er væsentligt at sikre en vis grad af risikospredning i porteføljen. Det kan blive dyrt at sætte det hele på et eller få aktiver,” siger John Sloth.

Afkastråd forudser lavere aktieblus

Siden nedturen i foråret 2020 har aktiemarkedet udviklet sig positivt til rekordhøje niveauer på flere markeder.

Usikkerheden er dog fortsat stor, og ifølge Rådet for Afkastforventninger, der vurderer udviklingen fremadrettet i forbindelse med blandt andet pensionsprognoser, har vi i 2. halvår udsigt til et forventet fald i afkastet på globale aktier og emerging markets.

Rendering af ejendommen Honnørkajen set fra promenaden


”Det afspejler, at der forventes lidt lavere aktieafkast i gennemsnit over de kommende år som følge af den aktuelle høje prisfastsættelse på aktiemarkederne,” skriver rådet i sine seneste afkastforventninger fra maj.

Udfordringen er samtidig, at danskerne har rekordmange penge stående i banken, fordi mange har sparet ekstra op under coronakrisen. Men det ikke nødvendigvis en god løsning, fordi inflation og negative renter spiser af pengene på kontoen.

Et godt alternativ

Set i det lys kan det være en god ide at se sig om efter andre måder at placere formuen. Det kan eksempelvis være i alternativer som ejendomme.

I Koncenton har vi rigtig gode erfaringer med ejendomsinvesteringer, der fungerer som en solid og stærk alternativ investering.

”Vi har en gennemprøvet investeringsmodel, der tiltaler rigtig mange investorer. De kan se, at de får et solidt afkast med en beskeden risiko, og samtidig varetager vi i Koncenton alle opgaver i forbindelse med investeringen,” siger John Sloth.

> Hos Koncenton har vi altid flere aktuelle ejendomsinvesteringsprojekter. Se dem her

Relaterede artikler

Træt af usikkert aktiemarked? Her er en løsning

30 års historik viser vejen til en stærkere og mere robust portefølje.

Boligmarkedet på tærsklen til fremgang: Prognoser forudser stigende priser i de kommende år

Efter en periode med usikkerhed og faldende priser blæser der anderledes positive vinde over det danske boligmarked.

Det er blevet dyrere at eje end leje i storbyerne

I ni af landets ti største byer er det nu dyrere at være boligejer end at være boliglejer.

Boligøkonom siden finanskrisen: ”Jeg møder ikke de samme bekymringer hos boligejerne i dag”

Boligfinansiering er blevet en af danskernes darlings, når det kommer til foretrukne small talk-emner. Det nyder boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit godt af. Her kan du møde en af boligmarkedets flittigste mediestemmer.