Boligmarkedet kommer flot tilbage med stabilisering i efteråret og et rigtigt godt forår i 2024, forudser Jesper Bo Jensen i en klumme om forventningerne til boligmarkedets udvikling.

Af JESPER BO JENSEN, direktør Fremforsk - center for fremtidsforskning

Boligsalget faldt i løbet af 2022, og priserne faldt også med 5-6 % i forhold til året før, da 4. kvartal i 2022 blev opgjort. Men boligmarkedet er ikke brudt sammen, som vi har set det i Sverige, selv om renten også i Danmark er steget en hel del og sandsynligvis også vil stige yderligere indtil en stabilisering i efteråret 2023 og et efterfølgende fald i renten.

I mine øjne vil boligmarkedet komme tilbage og vise fremgang, når vi når frem til foråret 2024. Renten vil være i gang med at falde igen, og der vil være god efterspørgsel på markedet igen. Om priserne kommer til at stige med høj fart, afhænger af styrken af den rebound, der vil komme. Men der er krise i Danmark! Det har vi fået at vide hele vinteren, siden den nye regering tiltrådte. Det er bare ikke noget, vi kan genkende i befolkningen. Danskernes private opsparing i bankerne er steget helt frem til december sidste år, og først i forbindelse med julen trak vi lidt på midlerne i bankerne. Det er på trods af inflation og høje energipriser.

Energipriserne og inflationen er allerede godt på vej ned igen.

Krisen – hvilken krise?

Beskæftigelsen er helt i top. Der var ved sidste opgørelse for april 2.986.000 lønmodtagere i Danmark, og tallet har været stigende gennem de seneste år, så der er 50.000 flere beskæftigede lønmodtagere end for et år siden, ca. 150.000 flere end for 2 år siden og over 200.000 flere end i samme måned i 2019 før Corona-pandemien og krigen i Ukraine. Omregner vi det til fuldtidsbeskæftigede, skal der trækkes ca. 500.000 fra, men det er uændret gennem perioden.

Der er jo også andre, der arbejder end lønmodtagere, og de selvstændige og freelancerne er blevet på samme niveau gennem perioden. Så der er simpelthen langt flere i arbejde i Danmark end for 1, 2 og 4 år siden. Det betyder, at når den nuværende uro på boligmarkedet lægger sig, vil der være endnu flere til at trække markedet op, end der var før og under corona-pandemien.

Strukturel mangel på arbejdskraft

Produktionen og eksporten er stadig stærk, men der kommer måske en smule modvind med den mindre nedgang, der i øjeblikket er i Tyskland og Sverige, samt nogle udsigter for USA, der ikke er helt i top på lidt længere sigt. Men manglen på arbejdskraft i Danmark er så høj, at vi blot vil se, at nogle virksomheder vil kunne besætte ledige stillinger. Manglen på arbejdskraft er strukturel og funderet i befolkningsudviklingen, og det er de børn, der fødes i dag, der skal erstatte det  overskud, som forlader arbejdsmarkedet i dag i forhold til dem, der kommer ind.

(artiklen fortsætter under billedet)

Der er lange udsigter til overskud af arbejdskraft. Det betyder, at langt de fleste mennesker kan være ret sikre på at have et job i de kommende år. Det giver gode muligheder for at købe bolig og sætte sig i faste udgifter på lange realkreditlån. Sammen med pengene i banken, ændringerne i befolkningen, der giver god efterspørgsel efter ejerboliger, den gode økonomi generelt i landet samt de lønstigninger, der er aftalt her i foråret, giver det basis for et godt og stabilt sving opad på boligmarkedet. Men vi skal lige over de højeste renter, før det for alvor vil vise sig i markedet.

Hvorfor den krisesnak?

Men der tales jo om krise hele tiden fra regeringens side. Ja, det gør der, og kriserækken er næsten endeløs: Krisen i sundhedsvæsenet, krise i forsvaret, klimakrise, krise blandt de unge og kriser stort set overalt. Men der er dog ingen, der taler om eksportkrise og underskud på betalingsbalancen.

Det var der tilbage i 1980’erne, da dansk økonomi måtte reddes ud af mange års overforbrug. I dag taler vi kun om overforbrug i forbindelse med klimaudfordringen. En ny regering kom til sidst på året – en regering hen over midten og en flertalsregering, i hvert fald flertal indtil videre. Når en ny regering kommer til, foretager den altid et kasseeftersyn og konstaterer, at der ikke er flere penge i statskassen. Alle pengene er brugt af forgængeren. Hvis det var en rød regering, er pengene fosset ud af statskassen til forbrug, overførselsindkomster og velfærd. Hvis det var en blå regering, har de givet alt for store skattelettelser og brugt for mange penge på veje og krudt og kugler.

Det kan den nuværende regering ikke gøre uden, at finansminister Wammen skal skælde sig selv ud for at have været alt for ødsel. Derfor har regeringen brug for en krise og en masse krisesnak som begrundelse for den politik, den fører.  Sfskaffelsen af St. Bededag, kørselsafgift på lastbiler maskeret som en grøn afgift og andre tiltag.

Men i virkeligheden går det alt for godt med statsfinanserne til at skabe en krisestemning. Der blev også lige fundet 16 mia. kr. i råderum som en sjov barselsgave til Finansministeren. Boligmarkedet kommer flot tilbage med stabilisering i efteråret og et rigtigt godt forår i 2024. Det sker, fordi der ikke er krise i Danmark, og det også fremover bliver let at finde et job.
– Glem krisesnakken og nyd livet

OM JESPER BO JENSEN

Jesper Bo Jensen er uddannet forsker med en ph.d. i statskundskab og postdoctorate studier fra Stanford University. Han er direktør i Fremforsk og har analyseret fremtiden siden 1990’erne. Den indsamlede viden bruger han bl.a. i en omfattende foredragsvirksomhed.

Det er trends og tendenser, der har Jesper Bo Jensens interesse. Herunder ikke mindst by- og boligudviklingen i Danmark. Senest har han været medforfatter til rapporten ”Fremtidens Boligmarked 2030-2035” om danskernes bosætning og boligefterspørgsel.