Moderne boliger - skal sikre plads til både individ og fællesskab

Du kender sikkert situationen. Din skraldepose er fyldt, og du snører posen og bevæger dig mod den store skraldespand foran boligen. Her støder du på din nabo, der i samme øjeblik passerer forbi. I falder i snak. Om vejret, de høje brændstofpriser, måske en af de andre beboeres lidt sløsede omgang med fejekosten eller noget helt fjerde. Efter et par minutter afslutter du snakken og går indenfor igen. Det er et godt eksempel på et af hverdagens små, uforpligtende møder. Det kan synes af lidt, men meget tyder på, at den slags simple nabotræf gør en stor forskel.

”Vores hypotese er, at de her daglige, uplanlagte og uforpligtende møder med naboerne kan være med til at modvirke ensomhed og dermed øge livskvaliteten. Når man lige er nede med skraldespanden og falder i snak, så føler man sig ikke alene,” siger Stig Hessellund, der er projektleder hos den almennyttige forening Realdania, en markant spiller i udviklingen af det byggede miljø i Danmark.

Flere bor alene

Antallet af danskere, der bor alene, er steget markant de seneste år. I flere end 1 mio. danske husstande bor der én person, svarende til næsten 4 af 10 husstande. Det er en del af en generel tendens, der også ses internationalt, og den skyldes blandt andet, at vi lever længere.

Udfordringen er, at aleneboende ifølge en undersøgelse fra Center for Boligforskning vurderer deres livssituation som værende dårligere end dem, der bor sammen med andre. Ifølge undersøgelsen er der en klar forskel i vurderingen af egen lykke hos dem, der bor alene, versus dem, der bor sammen med andre. Halvdelen af dem, der bor sammen med andre, angiver sig selv som lykkelige. Det gælder kun en tredjedel af de alene boende.

Tilfreds med liv og naboer

Et lignende resultat er man kommet frem til hos Realdania, der har set på betydningen af naboskabet i undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”.

”Vi ser en ret klar sammenhæng mellem godt naboskab og øget livskvalitet. Er man tilfreds med livet, så er man ofte også tilfreds med naboskabet og omvendt. Men det betyder ikke, at man kan sige, at hvis man har ondt i livet, så skal man bare flytte over, hvor der er godt naboskab,” siger Stig Hessellund.

Det er i det lys, at mange ejendomsudviklere og investorer i stigende grad tænker fællesskabsorienterede løsninger ind i byggeriet. Det kan være fællesrum, orangerier, bytteordninger, delebiler og andet, der går på tværs af ejendommene og skaber sammenhold.

Særligt blandt seniorerne er det populært. Der er i dag omtrent 10.000 seniorboliger i Danmark, men ifølge Realdania er efterspørgslen efter at blive en del af seniorbofællesskaberne så stor, at der for hver bolig står 8-10 potentielle lejere i kø.

”Vi oplever det især med seniorer, der er stoppet med at arbejde. Så går de igennem en proces, hvor de tænker over, hvad de så skal bruge tiden på. Her kan vi se, at mange gerne vil have et dagligt fællesskab i stedet for det arbejdsfællesskab, som de ikke længere har,” fortæller Stig Hessellund.

At bo alene har ingen alder

Hos Koncentons udlejningsafdeling Go’Bolig ønsker man ikke kun at dække et behov i markedet for mindre boliger til solofamilierne, men også at påtage sig det samfundsansvar, der ligger i at bidrage til, at de, der bor alene, trives.

unge-mennesker-til-faellesspisning-i-gaard


”Fællesskaber er for mange en vigtig del af hverdagen, hvad enten man bor alene eller sammen med andre. Vi har som udbyder af boliger et ansvar for at skabe boligformer, hvor det er muligt at danne grobund for godt naboskab og dyrke de fællesskaber, der er særligt vigtige, når man bor alene. Det skal tænkes ind – både når man bygger til unge og ældre. Det bør generelt være noget, der fylder mere hos udlejerne,” siger marketing- og kommunikationschef i Go’Bolig Line Holmen.

På Østre Stationsvej centralt i Odense, som er en af Go’Boligs nyere ejendomme, er fællesskabet tænkt ind helt fra starten for lejerne af de 215 ét- og to-værelses lejligheder. Boligerne henvender sig primært til unge, studerende eller andre, der ønsker en mindre og prisvenlig bolig. Når boligerne er mindre end 30 kvadratmeter, giver det sig selv, at der ikke er plads til mange gæster. I ejendommen er der derfor etableret flere møblerede opholdsrum med alt fra bordfodbold og bordtennis til loungeområde og langborde med plads til fællesspisning eller fordybelse med studiegruppen.

Relaterede artikler

Positive tegn på ejendomsmarkedet i 2023

Efter et udfordrende andet halvår i 2022 har der på flere fronter være fremgang at spore for ejendomsinvestorerne.

Analyse: Efterspørgsel skaber stort behov for nye ejendomsinvesteringer

Nye tal tyder på, at særligt Aarhus kommer til at mangle nye kvadratmeter, hvis befolkningsudviklingen fortsætter.

Analyse: Rekordmange danskere efterspørger bofællesskaber

Antallet af nyopførte bofællesskaber er vokset markant, viser nyt forskningsprojekt. Det er en boligform med mange kvaliteter, siger projektchef.

Gode nyheder: Afkastforventninger får markant løft

Rådet for Afkastforventninger har offentliggjort en ny prognose for første halvår 2023, og der er gode nyheder til investorerne.